Folkekirkens forhold til udlændingemyndighederne
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen deltog i en høring om konvertitter sammen med andre repræsentanter fra forskellige europæiske kirker. Det gav ham anledning til at reflektere over den rolle folkekirken spiller i de danske udlændingemyndigheders vurdering af konvertitsager.
Arbejdsgruppen for Folkekirkens Migrantsamarbejde under deres møde i maj 2018
En række nordeuropæiske lande, har som Danmark, oplevet en stor vækst i antallet af asylansøgere, der er konverteret til kristendommen, hovedsagelig af iransk, afghansk og kurdisk baggrund. Dette foranledigede den europæiske kirkelige paraplyorganisation Churches Commission of Migrants in Europe (CCME) til 2.-3. maj at indkalde til en høring i Bruxelles, hvor repræsentanter fra forskellige europæiske kirker delte erfaringer og synspunkter omkring dette emne. Fra dansk hold deltog Niels Nymann Eriksen - som er medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og formand for arbejdsgruppen for Folkekirkens Migrantsamarbejde - og bringer i nedenstående sine refleksioner ovenpå høringen i Bruxelles:
Det var meget tankevækkende at se, hvor meget vi havde tilfælles i vores arbejde med denne udfordring. Kernen i problemet er spørgsmålet om, hvordan asylmyndighederne kan foretage troværdighedsvurderinger af asylansøgere, som fortæller, at de er konverteret til kristendommen. At sådan en vurdering er nødvendig, giver det efter de fleste deltageres opfattelse ikke mening at anfægte. Spørgsmålet er, hvordan det bedst gribes an, og hvilken rolle kirken/ de døbende præster skal spille i den proces. I flere af de øvrige europæiske lande fornemmede jeg, at der var en større mistro og manglende tillid til de vurderinger asylmyndighederne foretager end her i landet. Helt overordnet, sidder jeg tilbage med et indtryk af, at de danske myndigheder, trods en række uheldige afgørelser, er mere omhyggelige i deres arbejde med at forstå konverteringsprocesserne, end det er tilfældet i nogle af de andre lande, der var repræsenterede omkring bordet. Særlig interessant er den hollandske model. Her har den reformerte kirke nedsat et udvalg, der tilbyder at føre en trossamtale med en asylansøger, den såkaldte Plaisir-komite. Asyladvokaten kan så lade referatet af denne samtale indgå i materialet i sagsfremstillingen.
I Danmark har vi gennem de senere år arbejdet på at opretholde en tillidsfuld samtale med myndighederne på dette område. Det har blandt andet ført til, at Udlændingestyrelsen to gange har bedt repræsentanter fra folkekirken undervise deres sagsbehandlere om, hvad konvertering er. Ligeledes har Flygtningenævnet gjort brug af kirkelige oplægsholdere både til undervisning af sekretariatets jurister og til nævnsmedlemmerne. Endelig har Folkekirkens mellemkirkelige Råd forårsaget udarbejdelsen af en rapport omkring troværdighedsvurderinger af konvertitsager i det danske asylsystem, som blandt andet førte til en frugtbar drøftelse med Flygtningenævnets formand. Kort sagt har den vej vi fra folkekirkens side indtil nu har forsøgt at gå i dette vanskelige spørgsmål bestået i at forsøge at så en tillidsfuld dialog med myndighederne. Hermed har vi indtil nu undgået den polarisering mellem kirke og asylmyndighederne, som kendetegner nogle af vores nabolande. Jeg håber ikke, at vi har svigtet vores kald til at træde op for de medmennesker, hvis liv og identitet er truet.
Der er udarbejdet en række informative materialer vedr. de problemstillinger, som kirkens møde med asylansøgere kan rejse:
- Læs rapporten om troværdighedsvurderinger her
- Se vejledning til eventuel udarbejdelse af udtalelser i forbindelse med dåb af asylansøgere her
- Se vejledning om kirkers kontakt med og evt. dåb af muslimske asylansøgere her
