Fordele ved frivilligt arbejde
Frivilligt arbejde kan være kilde til personlig udvikling og berigelse, og frivillige kan ofte få lige så meget ud af arbejdet, som dem, de hjælper
Ofte bliver frivilligt arbejde set som en mulighed for at give noget tid til et godt formål, at ofre lidt af sin fritid på noget, man mener er vigtigt. I mange tilfælde kan det også være et retvisende billede af frivilligheden, men ikke altid. Når det frivillige arbejde har med mennesker at gøre, handler det ikke længere bare om at give lidt af sig selv til et formål, men om relationer.
Arbejdet med flygtninge og asylansøgere er et af de steder, hvor relationer er særligt vigtige. Ikke kun fordi de får stor betydning for integrationen af de mennesker, der kommer hertil, men også fordi relationen mellem mennesker betyder, at det bliver et givende fællesskab for både frivillige og flygtninge. Hvad enten det handler om et måltidsfællesskab eller en sprogcafé er ikke det vigtigste, begge dele har selvfølgelig sin plads, men langt vigtigere er det, at det danner rammen for et fællesskab, hvor mennesker lytter til og lærer af hinanden. Kirken er særligt godt sted at starte, når den type relationer skal opbygges, da menighedsfællesskabet allerede handler om relationer mellem mennesker.
Det er vigtigt at få formidlet denne gensidighed og vigtigheden af relationer, både når nye frivillige rekrutteres og i en kontinuerlig samtale med de mennesker, der allerede er engagerede. Når arbejdet med flygtninge og asylansøgere ikke længere ses som noget, der kun går den ene vej, får de frivillige en anden rolle. I stedet for at de frivillige er autoriteter, bliver forholdet mellem de involverede langt mere jævnbyrdigt, og det åbner op for en gensidighed, der kommer alle til gode. Det får også konsekvenser for, hvordan arbejdet struktureres. Det bliver et spørgsmål om at tilpasse initiativer til både flygtningenes og de frivilliges forventninger og behov.
Står man som kirke og gerne vil gøre noget, kan et udgangspunkt være, at spørge sig selv og hinanden om, hvordan vi får skabt et fællesskab, der inkluderer flygtninge og asylansøgere. Har menigheden de menneskelige ressourcer til at skabe en-til-en-relationer ved at tilbyde venskabsfamilier, eller er der mulighed for at invitere nye medborgere ind i eksisterende fællesskaber ved at sørge for, at gudstjenester og andet der sker i kirken oversættes til engelsk, farsi, arabisk eller et helt andet sprog? Der findes ikke en opskrift, der passer alle situationer, for mennesker er forskellige og relationer handler om mennesker.
Denne måde at se frivilligheden og arbejdet på stiller krav til både planlægning, tilrettelæggelse, de frivillige og flygtningene, men til gengæld bliver resultatet både mere holdbart og mere effektivt. Hvis ønsket er, at hjælpe nye medborgere på plads i det danske samfund, kan vigtigheden af relationer ikke understreges nok. Det er ikke bare et spørgsmål om at nydanskere skal lære om det danske samfund, men også et spørgsmål om, at vi skal lære at tage imod mennesker med en betydelig anden baggrund end vores egen og se det som en mulighed for at vokse i stedet for en uoverkommelig udfordring.
Af Pia Nielsen, Folkekirkens Asylsamarbejde
