”Fra Pakistan til Aalborg – Kirken tog varmt imod os”

Sarah Wasti Ayub fortæller:

Jeg voksede op i Pakistan, et land der er domineret af islam, og hvor kun 1 % er kristne. Da jeg var barn, var jeg den eneste kristne på skolen. Det var et vilkår, at langt de fleste var muslimer, og derfor var alle mine venner også muslimer. Da jeg voksede op, var der stor tolerance og respekt mellem religionerne. Desværre er der de senere år kommet meget mere splittelse og polarisering, og det går ud over minoriteterne inkl. de kristne.

Rejsen til Danmark

Sammen med min mand havde jeg muligheden for at tage til Danmark. Vi tog chancen og flyttede til Danmark for 3 ½ år siden. Efter at have boet hele mit liv i Pakistan var det en stor omvæltning at etablere sig i Danmark, som er meget anderledes end Pakistan på mange måder. I starten var det udfordrende, for der var flere ting, der skulle falde på plads, for at vi kunne etablere os i Danmark. Dels skulle der søges om opholdstilladelse, og dels skulle vi finde arbejde. Det var ikke så nemt, også fordi vi ankom under corona-pandemien, hvor mange danskere også kæmpede for at holde på deres jobs.

Min mand er læge og ville gerne arbejde som læge i Danmark. Men det kan man ikke uden videre, først skal man tilegne sig det danske sprog, og min mand skulle bestå eksaminer på dansk for at kunne få en autorisation til at være læge i Danmark. Så det var trangt økonomisk i starten, hvor vi levede i København. I København kom vi i øvrigt meget i International Church of Copenhagen, en menighed hvor der både kommer danskere, expats og blandede internationale par.

Men så for et halvt år siden flyttede vi til Aalborg, hvor min mand fik arbejde som læge. Vi elsker Aalborg! Det er en hyggelig by, meget stille og rolig.

Tryghed og tillid

Folk her er meget ærlige og meget tillidsfulde. I Danmark har man en tillidskultur. I mange andre lande skal man have en god grund til at stole på folk, for der er mange, der prøver at snyde dig. I Danmark er det lige omvendt.

Det, jeg godt kan lide ved Danmark, er, at man kan komme på sygehuset uden at skulle betale for det, og uddannelse er også gratis. Der er desuden meget lighed og ikke så stor forskel på rig og fattig her.

Der er også høj tryghed i Danmark, og det betyder meget, når man stifter familie. Jeg var vant til altid at holde mit barn i hånden og holde skarpt øje hvor end, vi gik. Men i Danmark kan man lade sit barn løbe foran sig på gaden, og man kan lade barnet lege selv på legepladsen uden problemer. 

Kirken tog godt imod os

Da vi ankom til Aalborg gik vi i kirke i Ansgars Kirke, og der er vi kommet lige siden. Gennem kirken lærte jeg også Elsk Aalborg at kende. Det er et fantastisk sted. Her lærer man om dansk kultur og danske traditioner, bl.a. hvordan man fejrer fødselsdag på dansk manér med lagkage, flag og fødselsdagssang. Det gav mig inspiration til hvordan vi kunne fejre min datters fødselsdag. 

Min mand og min datter har lært dansk, og jeg er ved at lære det på Aalborg Sprogcenter. I kirken tilbydes der tolkning, og det er en hjælp for mig, så jeg kan høre prædiken og bønner på engelsk. På den måde kan jeg bedre følge med i og deltage i gudstjenesten. Kirken har også andre aktiviteter - for eksempel har vi været til Sankt Hans og til kirkefrokost. 

Relation til præster

Da jeg voksede op, lagde mine forældre vægt på, at jeg havde en tæt kontakt til præster og kunne stille spørgsmål til dem om tro og om tolkning af Bibelen. Det vil jeg gerne give videre til mit barn, og heldigvis har vores familie fået et godt forhold til præsterne her og til den lokale kirke, og min datter går i søndagsskole. Vi har også fået kontakt med andre familier gennem kirken.

Kirken har betydet meget for os i Danmark, og den varme modtagelse i kirken er en vigtig grund til, at vi er faldet godt til her.