Fredfyldt forandring i Gellerup kirke?

Højt, vidt og bredt, spænder mangfoldigheden sig i Gellerup. Sognepræst Niels Hviid og kirke- og kulturmedarbejder Bit Boel Buhl tegner et billede af sognet med konkrete tal. 

Gellerup sogn er et mangfoldigt bysogn, hvor 24% er medlemmer af folkekirken, 60% af befolkningen er indvandrere og efterkommere, og 72 nationaliteter er repræsenteret. I den del af sognet, som udgøres af blokkene i Gellerup/ Toveshøj har 79% af beboerne ikke-vestlig baggrund. Rigtig mange er unge og børn. Og gennemsnitslevealderen er 10 år lavere end i resten af samfundet. Gellerup er dog mere end bare et område med en blandet befolkning som af nogen kaldes et "ghetto-område". 

"Gellerup er også historien om et område i forandring." Gellerupbebyggelsen blev opført fra 1968 -72 som en drøm om at skabe den perfekte bolig til arbejderfamilier som dog i mellemtiden havde fået råd til villa. Så efter få år gik de nye, rummelige lejligheder derfor i stedet til nytilkommere til Danmark, som havde familier store nok til at fylde lejlighederne ud.

Gellerup er stadig under forandring

Et byfornyelsesprojekt, kaldet Danmarkshistoriens største byfornyelsesprojekt, har været under vejs i 10 år, og vil strække sig de næste 10 år frem. Overskriften er ”Fra udsat boligområde til attraktiv bydel”. Målet er, at der skal være multifunktion i området og liv 24/7. Blokke er blevet revet ned, og veje er ført ind i området. Og i disse år bygges der nyt langs de nye veje – nye boligformer, nyt bibliotek og beboerhus, sportscampus, mange nye arbejdspladser og et nyt kollegie. I dag bor der 5.200 i selve Gellerup-parken (og knap 10.000 i hele sognet). Om 10 år bliver der 4.000 flere beboere, selv om 7 blokke endnu formentlig skal nedrives, mens nye boliger kommer til. Så sognet kommer op på 14.000 beboere, nogle taler om langt flere, hvilket også vil afhænge af samfundets generelle udvikling.

Folkekirken i Gellerup er også under forandring, men menighedsrådets 10 år gamle vision lever stadig og kan ses i alle kirkens lokaler, inklusiv toiletterne. Gellerup kirke vil være en kirke med Jesus Kristus i centrum, båret af fællesskab og engageret i verden. 

Hvorfor har vi Jesus Kristus i centrum, spørger folk? Indadtil fordi vi har en hel del kirkesamfund fra den store verden repræsenteret i kirken, og derfor må vi fokusere på at Jesus er den afgørende fællesnævner. Samtidig er vi i et område, hvor vi som kristne udgør et religiøst mindretal. Vi oplever, at der er tydelighed og ærlighed i at sige klart, hvem vi er, og hvad vi tror på – det er tillidsskabende at der ikke er skjulte dagsordner, og vi oplever, at det gør vores muslimske naboer og samarbejdspartnere trygge ved at tale med os. Religion er synligt i vores område, og vi vil også gerne bidrage ind i den synlighed. Og vi vil gerne gå foran i at vise, at religiøs forskellighed ikke er noget farligt – det er faktisk noget, som vi kan tale om, og den samtale kan berige vores liv.

Vi har to livsvigtige opgaver, siger Bit. Først, at bygge menighed indadtil - det at vi er kirke sammen betyder meget for os. Kirke er noget vi er sammen om, og kirke er noget vi gør sammen, lige fra snak om søndagens prædiketekst og salmevalg, og til, hvordan vi skal være kirke i vores område – kirken og gudstjenesten er ikke præstens eller de ansattes, supplerer Niels.  

Den anden livsvigtige opgave er at være en god nabo udadtil. Vi knytter bånd med lokalområdet, vi er jo bare en del af Gellerup, med mange gode naboer. 

At bygge menighed og naboskab inviterer til fællesaktiviteter. Eksempelvis Spille- og legedage på Fredspladsen foran kirken, Lysfest om vinteren og samarbejde med Gellerup bibliotek for at række ud i lokalområdet. "Vi holder så meget fest i området som vi kan. Og hvis man kan lave nogle arrangementer sammen med andre, hvorfor så gøre det alene? Det styrker nemlig relationer", fastslår Bit. 

Næste skridt for Gellerup?

Næste skridt for Gellerup kirke er Fredspladsprojektet. "Vi vil være mødested, samtalested og fristed for alle", fortsætter Niels, om de tre pejlemærker, som oprindeligt var kirkens, men nu er blevet pejlemærker for udviklingen af Fredspladsen, som ligger foran kirken. Et delprojekt er ”Gellerup Højskole”, en grundtvigsk folkehøjskole, som skal ligge på Fredspladsen med bæredygtighed, demokrati og ytringsfrihed og den frie, fælles samtale som vigtige grundsten. Kirken har sammen med en lang række andre samarbejdspartnere været med til at bære visionen om en højskole i Gellerup frem. Nu er der nedsat en selvstændig bestyrelse for Foreningen Gellerup Højskole, hvis formål det er at udvikle højskolen.

Et andet skridt er ”Fredens Hus”. Fredens hus bliver et kraftcenter for dialog, diakoni og diapraksis. Vi skal tale sammen, og vi skal handle sammen på tværs af forskellig, og bygge gode, tillidsfulde, nysgerrige relationer. Lige nu har vi dialogaktiviteter sammen med Fredens Moské, Tro i Dialog og Danmission, hvor vi har trossamtalegrupper, dialoguddannelse og et skoledialogprojekt mm. Kan vi styrke dialogen yderligere? Kan vi handle samme til gavn for vores lokalområde. Vi taler også med vores lokale værested, Livsværkstederne, om vi også kan styrke diakonien i området.

Tredje skridt er en åbning af kirkens facade mod Fredspladsen. "Man skal kunne møde et venligt ansigt fra kirken. Rådgivning, sjælesorg, aktiviteter i kirkerummet osv. skal alt sammen være synligt og tilgængeligt."

Forskning er et fjerde ben. Vi håber at forskning fra relevante forskningsinstitutioner vil være med til at kvalificere arbejdet i Fredens Hus, trække erfaringer fra den store verden til Gellerup, og sende vores erfaringer ud i verden.

Men kan det religiøse rum noget mere end bare det kulturelle? Dette spørger en deltager, da oplægget er overstået og det digitale diskussionsrum åbnes.

Dialog er Gellerup kirkes måde at lave mission på, forklarer Niels. Han understreger, at det kræver åbenhed og nysgerrighed overfor hinandens tros- og livstolkninger. "Jeg får mange fantastiske spørgsmål om min tro. F.eks. spurgte en muslimsk samtalepartner spurgte: ”Hvis Jesus er Gud selv, universets skaber og opretholder, hvordan kan det så være, at universet ikke kolapser i det øjeblik, Jesus dør på korset?” Det affødte en timelang samtale om korsets mysterium, for de muslimske samtalepartnere ønskede bare at forstå, hvad det er vi tror. Sådan en nysgerrighed forpligter. Så må vi også stille spørgsmål tilbage". 

Ingen anden vej end dialog

Da Niels først spurgte skolerne om de havde brug for input fra kirken sagde de nej, men nogle år senere kom de selv og bad om hjælp fra os til at navigere i den religiøse mangfoldighed. Det førte til et skoledialogprojekt, som har kørt som mini-pilot-projekt på to skoler nu i efteråret. "Det at lave dialog og snakke sammen er vejen frem. Der er ingen anden vej".

Men er det bare altid grønt på Gellerups side af hegnet? Hvilke udfordringer står de overfor?

Når bibelen og koranen skal stå på samme bord

Det er en grundkristen værdi, at alle mennesker er skabt i Guds billede, uendeligt elskede, og derfor lige meget værd. Og derfor har alle lige rettigheder og pligter. Alt sammen underlagt den demokratiske samfundsindretning, der er den danske, det betyder meget for os. I interreligiøse samtaler kan vi ind imellem blive vrede på hinanden eller såre hinanden, fordi der er ting, vi ser vidt forskelligt på. Men vi søger at holde fast i samtale. Der er ingen anden vej end dialog, gentager Niels. 

Som kirke- og kulturmedarbejder står Bit i udfordringerne med jævne mellemrum. Især som fest-arrangør. Til en Iransk nytårsfest måtte der forhandlinger til, da det rituelle festbord måtte udvides til at rumme ikke bare en Koran, men også en Bibel, så alle gæster kunne føle sig inkluderet.

Med et Fredens Hus, drømme vi om at skabe det magtfrie rum, hvor alle kan være med på lige fod."

Se/hør optagelsen af webinar på:

- Youtube

- Soundcloud

- Af Anne Katrine Ebbesen