Fremtidens gravsteder kan ses på Vestre Kirkegård 

På én gravsten er hele inskriptionen på arabisk. På nabostenen er en del på tyrkisk, men der står også ”Elsket og savnet” på dansk. På en tredje sten er det hele på dansk. Nogle grave er ganske minimalistiske med en hæk og perlegrus. Andre er anlagt med roser og pyntet med engle og hjerter lavet på perleplader. Alle de omtalte grave findes inden for det samme muslimske område på Vestre Kirkegård i København. De muslimske grave varierer meget, og mens nogle af dem følger hjemegnens traditioner, har andre elementer fra dansk tradition.

I Danmark er ca. hver syvende i dag migrant eller barn af en migrant. Det betyder både nu og på den lange bane, at flere gravsteder på kirkegårdene ikke er traditionelle danske gravsteder men måske ortodokse, katolske eller muslimske. For dem, der arbejder på kirkegårdene, kræver det nye måder at arbejde på og måske anlæg af helt nye afsnit, der tilgodeser de særlige traditioner migranterne har, når det gælder begravelser og gravsteder.

Vestre Kirkegård er Danmarks største kirkegård. Den blev indviet den 2. november 1870 og strækker sig over 54 hektar. Her ligger muslimer, ortodokse, socialdemokrater og kunstnere, grønlændere, færingen, jøder og kulturkristne side om side. Derfor kan man ifølge Stine Helweg, der er kirkegårdsvejleder og kulturformidler, netop her lære meget om, hvordan man kan gribe det flerkulturelle an på andre kirkegårde. 

På Vestre Kirkegård arbejder man med to forskellige former for særafsnit. Det ene er de lukkede afsnit, og det andet er de åbne. Eller rigmandsmodellen og fattigmandsmodellen som Stine Helweg kalder det.

I 1912 fik Vestre Kirkegård sit første særlige afsnit efter rigmandsmodellen. Det er et område, hvor man kan blive begravet, hvis man er herboende færing. I dag har fx også Frelsens Hær områder, som tilhører dem, og som noget forholdsvis nyt har også reform-jøderne fået deres eget afsnit. Fælles for disse områder er, at hele området ejes af nogen, og at man skal have lov til at blive begravet her.

Der findes dog også en anden måde at lave særlige afsnit på. Den såkaldte fattigmandsmodel. Her er det stadigvæk kirkegården, der ejer området og derfor også kan sælge gravene. Hvem som helst kan købe et gravsted i dette område, men man skal være klar over, at der er særlige gravskikke og traditioner, der dominerer i dette område. Et eksempel er det allerede omtalte muslimske område.

- Den praksis med ikke at gøre et område til et lukket område men at lade det have et særligt udtryk er også den model, som man på Vestre Kirkegård har valgt i forhold til de ortodokse grave. Her kan alle købe sig et gravsted af kirkegården, men det vil være omgivet af ortodokse grave.

Her finder man fx de typiske trækors sammen med små kasser, hvor der opbevares lys og olie. Og måske en halvt drukket cola, hvor resten er efterladt til den afdøde, siger Stine Helweg.

Denne model, hvor man samler grave med de samme traditioner i særlige områder, kender vi også på andre danske kirkegårde. Det er meget almindeligt, at urnegrave findes ét sted, kistegrave et andet. Anlagte grave med hæk og bænk er i et andet område end de grave, der blot er markeret af en sten, der ligger i græsset.

Nogle vil måske tænke, at det let bliver noget rod, når migranternes grave er så forskellige eller anderledes, end vi er vant til. Stine Helweg fortæller, at man på Vestre Kirkegård bruger netop de særlige områder som en måde at skabe ro for øjet. Derudover lægger man vægt på, at de overordnede anlæg skal være velholdte og pæne. Det giver plads til, at de enkelte familier kan få opfyldt de fleste af deres ønsker.