Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Hvad er "almindeliggørelse"?

Vi har talt med Berit Weigand Berg, ekstern konsulent hos Folkekirkens Migrantsamarbejde, om "almindeliggørelse" og hvorfor det er vigtigt for folkekirken. Alt sammen som forberedelse til landskonferencen om migrantsamarbejdet i folkekirken d. 19.-20. april 2024 på Hotel Nyborg Strand. 

Foto: Berit Weigand Berg

Hvad er ”almindeliggørelse”?

"Måske er det lettest at begynde med at beskrive det modsatte. Nemlig det, der er exceptionelt eller ualmindeligt. Det forstår vi som noget, kun nogle få kan finde ud af. Eller som noget kun nogle få behøver at gøre. Med dette projekt, som altså har fået titlen ”almindeliggørelse” vil vi gerne sætte fokus på, at arbejdet med migranter er noget, som alle kan tage del i, også selv om man ingen erfaring har. Lige som vi gerne vil pege på, at det ikke længere er noget, som kun nogle få behøver at gøre. Det er derimod nu noget, alle bør gøre."

 

Hvorfor er ”almindeliggørelse” vigtig?

"Engang var både flygtninge, migranter og arbejdsmigranter stort alle sammen bosat i eller omkring de store byer. For mange sogne og kirker var migranter ganske enkelt ikke en del af deres lokale virkelighed. Og der var derfor helt naturligt, at det kun var nogle få sogne, der arbejdede med denne side af kirkens arbejde. Nu er 15% af os der bor i Danmark enten selv kommet hertil, eller børn af nogen, der kom hertil. De bor nu i hele landet. Både i købstæder og de større byer, men bestemt også i de mindre sogne på landet. Og dermed i de fleste sognes lokale virkelighed."

 

Hvorfor er det noget, folkekirken skal beskæftige sig med?

"Det tror jeg ikke at der er et entydigt svar på. Og mon ikke det netop er præcist sådan det skal være, når vi taler om folkekirken. At der altid ligger mange – og mange forskellige – grunde bag ved det vi gør, afhængigt af det enkelte steds teologi og traditioner. For nogle handler det om, at hvis man gerne vil være folkekirke, skal man altid være kirke for det folk, der nu engang bor i landet. Også migranter. For andre handler det om at kirken skal være den gode nabo også i praksis. Og for nogle handler det helt klart om at kirken tager sig af dem, der har brug for det. Uanset hvem og hvor de kommer fra. Og dertil kommer dem, der tager det på sig at undervise migranter i kristendom med henblik på dåb. Det vil sige, at folkekirkens arbejde med migranter falder ind under forskellige teologiske tilgange. Det kan være en skabelsesteologisk, en inkarnatorisk, en diakonal, en kateketisk eller en missional teologisk tilgang."

 

Hvad er formålet med konferencen set fra din synsvinkel?

"Måske er der faktisk to formål med konferencen. Det ene formål er at skabe et trygt rum, hvor alle, der har spørgsmål og udfordringer, kan komme i snak med nogen af dem, der allerede har erfaringer. Netop det at være i samtale med nogen, der ved noget, man endnu ikke ved, og som gavmildt stiller deres viden til rådighed, er en af de måder som fungerer rigtigt godt, når lokale kirker gerne vil i gang med nye tiltag.

Det andet formål er at gøre det tydeligt for andre, at det her er noget, som folkekirken ikke kun forholder sig til men også kerer sig om. Foreninger og organisationer, kommuner og staten må meget gerne se om som nogen, der gerne vil være med, når det handler om at skabe rammerne for et godt liv for vores migranter. Lige som migranterne selv rigtigt gerne må vide, at folkekirken gerne vil dem."