Indvandring stiller den Færøske folkekirke overfor nye opgaver: Mød integrationspræst Marjun Lómaklett

57% af gudstjenester på Færøerne bliver ikke afholdt af præster men i stedet af helt almindelige personer, da folket er spredt meget tyndere geografisk end i Danmark. På den måde lever folkekirken på Færøerne i høj grad op til folke-begrebet. Men når befolkningens etniske og kulturelle sammensætning ændrer sig i takt med en stigende indvandring, hvad gør den folkelige kirke så? 

Marjun Lómaklett er blevet udpeget til at være Færøernes første integrationspræst. Vi har spurgt hende, hvad hendes stilling indebærer, og hvad kirkens rolle er i forhold til migranter på Færøerne.

Hvorfor har du valgt at blive integrationspræst?

Jeg har ikke selv valgt at blive integrationspræst i traditionel forstand. Det er biskoppen, der har henvendt sig til mig og spurgt om jeg, pga. min faglighed, det sproglige, og fordi jeg har mange internationale arbejdserfaringer i det kirkelige område, kan arbejde som integrationspræst i 12 mdr. med mulighed for forlængelse fra den 1. februar 2022.  Dette har jeg så sagt ja til, for jeg brænder for området. Det er spændende at arbejde med integration, og jeg vil gerne være med til at opbygge et vellykket integrationsarbejde, da det er af stor betydning.

Hvem er de største migrantgrupper på Færøerne?

Det er migrantgrupper fra Filippinerne, Rumænien, Polen og Thailand.

Hvorfor er det vigtigt, at kirken arbejder med integration?

Det er meget vigtigt, at kirken arbejder med integration, for det er et vigtigt punkt i kristendommen. De bibelske fortællinger er fyldt med fortællinger om folk i bevægelse fra sted til sted, rejsende både her på jorden og mod himlen og om at vise gæstfrihed.

Mange, om ikke de fleste der kommer her til Færøerne, tilhører andre kirkesamfund end det lutherske, og de er som oftest stærkt troende mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi som kristen kirke rækker hånden ud, så de bliver set og føler, at der er plads til dem i det kirkelige fællesskab og samfundet. Det er vigtigt at vi legemliggør Kristus gennem det kristne fællesskab. Vi må vise imødekommenhed ved at invitere dem med til de kirkelige arrangementer.

Hvad er hovedopgaven for en integrationspræst?

Integrationspræstefunktionen er meget ny her på Færøerne, og jeg er den første i den funktion, så jeg har ikke nogen forgænger at støtte mig til. Jeg må derfor bygge vejen, mens jeg går på den. Men mine erfaringer både lokalt og internationalt giver mig masser af gå-på-mod.

Indtil videre har mit arbejde bestået af mange forskellige opgaver på mange forskellige områder, og der er først og fremmest mange ting at undersøge – alt fra hvor mange tilflyttere vi har, hvilke lande de kommer fra, og hvordan de er fordelt på Færøerne.

Integrationspræstens hovedopgaven er, kort sagt, at hjælpe de nye mennesker, der er kommet til landet og at arbejde med at integrere dem i kirkelivet og samfundet.  Jeg er blevet tilkaldt i forskellige sammenhænge – det kan være alt fra kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielser og begravelser til samtaler, der drejer sig om de svære spørgsmål om tro/trosretninger, hvad er meningen med livet, hvor hører jeg til –  altså spørgsmål om identitet. Det kan også være de helt små banale arbejds- eller hverdagsspørgsmål som f.eks. hvor man køber skraldeposer. Det er vigtigt at nytilkommere har en, de kan snakke med i al fortrolighed. Min opgave er også at italesætte, hvad en integrationspræst er, for det er langt fra alle, der ved det. Jeg har derfor besøgt forskellige folk og virksomheder for at sige “Hej, her er jeg, jeg er integrationspræst, hvad kan jeg hjælpe dig med?”

En vigtig del af min funktion indebærer også at fortælle om den færøske folkekirke, dens traditioner og “kultur”, at den er for alle og omfavner meget bredt. I bund og grund handler kirken om, at vi som kristne er næstekærlige og har Jesus som forbillede. I arbejdet hidtil har jeg fundet frem til, at der er en del ting, der er vigtige at få på plads – bl.a. at få noget af folkekirkens hjemmeside opdateret så informationerne også er tilgængelige på engelsk.

Jeg er bosiddende i præstegården á Ziskatrøð i Klaksvík på Nordøerne, og der er langt til Sydøen, men nu vil jeg snart have træffetid i et lokale i hovedstaden Torshavn, hvor alle der har lyst, har mulighed for at komme og hilse på mig. Derudover kan man altid ringe eller skrive til mig, når jeg ikke er tilgængelig fysisk.

Fælleskabsarrangementer er der også et konkret behov for i integrationsopgaven – dvs. at arrangere begivenheder hvor folk kan mødes, lære hinanden at kende og blive engageret. På grund af COVID-19 har det været svært at afholde gudstjenester, men nu i pinsedagene vil jeg holde en “international family service” i Christianskirken i Klaksvik, hvor der efter gudstjeneste vil være social sammenkomst i kirkekælderen. Her kan man mødes med både nye og bekendte på Færøerne over en kop kaffe og et stykke kage. Sammenholdet bliver på den måde styrket, og relationer kan skabes eller gøres stærkere. Kristendommen er jo i sin grundform også en relationspraksis. Selve gudstjenesten vil blive afholdt på engelsk, som er fællessproget for alle nationaliteter. Jeg glæder mig rigtig meget til gudstjenesten og de nye spændende arrangementer, som er i støbeskeen lige nu.

Integrationspræsten er en slags brobygger mellem alle vores landsmænd, folkekirken og samfundet, så det bliver lettere for tilflytterne at slå ordentlig rod i det færøske samfund og dermed trives bedre her.

Fremtidens folkekirke på Færøerne

Det er let at glemme Færøernes migrations-oprindelseshistorie, da øernes unikke kultur og sprog er lige så fast forankret i dag som dronningens nytårstale. De første tilflyttere til det mennesketomme land var irske munke, som kom i år 625, men som man antager rejste videre, da de ikke fandt nogen urbefolkning at omvende til Kristendommen. Knap 200 år efter ankom vikinger fra Norge, som tog keltiske kvinder fra Skotland med sig.

Siden da har Færøerne udviklet sig til at blive det mest homogene folk i Nordatlanten, hvilket blev konkluderet af et genetisk projekt (FarGen), som i 2011 startede en lang genforskningsprojekt på øerne.

I mange år har Færøerne været berørt af udvandring, da et stigende tal unge færinger flytter til fastlandet for at tage en uddannelse, og mange bliver boende. Der er et underskud på 2000 kvinder på Færøerne, men heldigvis stiger indvandringstendensen, delvist pga. mangel på arbejdskraft. Denne indvandringsstigning medfører nye kulturudtryk, sprog og religioner, og netop derfor er Marjuns stilling som den første integrationspræst vigtig og måske ikke den sidste af slagsen for en Færøsk folkekirke i forandring.

Af: Anne Katrine Ebbesen