Kirkekulturmedarbejdere: Givende at arbejde med migranter
Lucas Skræddergaard fra Folkekirkens Migrantsamarbejde på samarbejdets stand på årskursus for kirkekulturmedarbejdere i år.
Hvad er jeres migranters vilkår - og hvad er deres behov? Det var det overordnede spørgsmål, som vi fra Folkekirkens Migrantsamarbejdet stillede på årskurset for kirkekulturmedarbejdere i Vingsted i dette forår.
Migrantsamarbejdet deltog med både en workshop og en stand på årskurset. Planlæggerne havde sat tre timer af til workshoppen, og det gav os, Lucas Skræddergaard og Berit Weigand Berg, tid til at nå langt omkring. Vi havde en del viden og en lang række spørgsmål med – og det havde kirke- og kulturmedarbejderne heldigvis også. De var enige om, at det ikke altid er superlet at lave migrantarbejde i kirken. Til gengæld oplever de også, at det er meget givende, når man først kommer i gang.
Store forskelle på migranters kirke-erfaringer
Migranter fra forskellige lande og områder har meget forskellige erfaringer med sig. Derfor er der brug for, at man tager sig tid til at forstå hvilken situation de migranter, man har i sit sogn, står i. Også i forhold til hvad kirke er for dem.
Nogle migranter kommer med en erfaring af, at kirken er det sikre sted. Andre har oplevet, at kirken har tætte bånd til dem, der har magten i landet – og som de måske er flygtet fra. Nogle migranter har bolig og job på plads, allerede inden de lander i Danmark. Andre skal først til at finde hoved og hale på deres nye liv og – ikke mindst – det danske system.
Migranternes børn
En anden vinkel, vi kom rundt om på workshoppen, var migranternes børn. De er en gruppe, som kirker ofte gerne vil inddrage i deres arbejde. Det kan være som minikonfirmander, konfirmander eller måske som en del af sognets FDF-kreds. Børnene lærer ofte dansk overraskende hurtigt og vil derfor tit let kunne glide ind i det, man allerede laver for børn.
Til gengæld kan deres forældre have brug for, at man enten taler med dem eller skriver til dem om, hvad det er, deres børn kan deltage i. Og allerhelst på deres eget sprog. Det er oplagt at spørge en migrant, man allerede kender, om han eller hun vil oversætte. Men der findes også mange ”maskiner” på internettet, der kan oversætte. Dog kan det være værd at huske, at dansk er et meget lille sprog, som ikke alle ”maskiner” er gode til. Derfor er det en god idé at oversætte fra dansk til migranternes sprog først. Og så fra migranternes sprog til engelsk for at se, om oversættelsen blev nogenlunde rigtig.
Berit Weigand Berg, udviklingskonsulent Folkekirkens Migrantsamarbejde
