Kirker og foreningsliv skal møde børn og unge, hvor de er – også dem med nydansk baggrund
Unge nydanskere vokser op med to kulturer – den fra deres forældres hjemland og den danske. Mange af dem forsøger at balancere denne dobbeltidentitet samtidig med, at de prøver at finde deres egen vej i livet.
De unge nydanskere har brug for at blive kommet i møde, blive set som dem, de er og mærke, at deres kultur kan rummes - også i kirkerne og kirkelige fællesskaber. Det kræver en målrettet indsats at åbne vores fællesskaber og gøre dem inkluderende for nydanskernes kulturer
I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på udfordringerne og mulighederne for at inkludere unge nydanskere i kirkerne og foreningslivet. Hvilke barrierer står vi overfor, og hvordan kan vi overvinde dem for at skabe plads til alle børn og unge?
Du kan læse om:
- Promissio som med succes engagerer unge danskere, der har været udsendt, i arbejdet med nydanske børn og unge. Fordi de selv har stået i et kulturmøde den anden vej rundt, er de gode til at bygge bro til de eritreiske børn og unge.
- Gloria og Enoch Nshuti, der som børn og unge måtte navigere mellem både danske og afrikanske rødder. Som voksne råder de nu nydanske unge til at stå ved, hvem de er. Også når det er svært.
- Blå Kors Danmark, der samarbejder med 42 lokale partnere om Familienetværket, som er spredt ud over hele landet. Formålet er at skabe trivsel og øget livsmestring hos deltagerne, så de hjælpes ud af ensomhed og isolation. Flere steder deltager nydanske familier i de lokale netværk.
- Familienetværket i Slagelse, hvor sårbare familier mødes hver 14 dag. Her oplever man, at m. Mange af problematikkerne i de sårbare migrantfamilier er de samme, som de gammel-danske familier har, men de rammer migrantfamilier hårdere.
