Kristent kinesisk fællesskab i København

Hvordan startede den kinesiske kirke i København?

Jeg flyttede selv til Danmark i år 2000. Dengang var der intet kristent kinesisk fællesskab. Jeg kom selv i en international menighed, men i 2004 startede vi en kinesisk bibelstudiegruppe, som hurtigt blev populær.

Vi afholdt ugentlige møder i mit hjem på Frederiksberg, men det begyndte at blive lidt trangt med pladsen. Særligt i entréen, hvor der skulle være plads til 30 par sko.

Samtidig, og uden vi i bibelstudiegruppen vidste det, havde Danmission en ”kinakreds”, hvor bl.a. præst Peter Buch afholdt gudstjenester på dansk og kinesisk omkring fire gange årligt. Til disse gudstjenester deltog yderligere 30-40 personer hver gang.

Ved et tilfælde fik vi gensidigt kendskab til hinandens menigheder, og efter noget tid blev jeg leder af gruppen og startede et kinesisk fællesskab med mere hyppige gudstjenester.

Gudstjenesterne blev flere og flere, og siden 2006 har den kinesiske kirke i København selv afholdt deres gudstjenester. Det er gennem Danmissions og missionspræsternes arbejde, at vi har fået adgang til Luthersk Missions lokaler. Vi er meget taknemmelige for Danmissions arbejde i opstarten af vores kirke.

Siden 2006 har der hvert år været årlige dåb i kirken, hvor 5-6 personer bliver døbt hver gang.

Hvad var din egen vej til kristendommen og Danmark?

Jeg er født i Hong Kong, og da jeg var barn, flyttede min familie og jeg til England. Det var en typisk immigration på det tidspunkt. Jeg blev introduceret for kristendommen, da jeg startede på universitetet i England. Her mødte jeg en kirke, som lagde vægt på discipelskab, hvilket betød, at det var vigtigt, at alle deltog og fungerede som undervisere også. Jeg kom altså ind i en kristen tradition, som jeg grundigt lærte at kende. Det var her, jeg blev kristen.

I 2000 blev jeg tilbudt job i Danmark. Jeg ønskede at have et fællesskab med kinesiske kristne, og jeg oplevede at mange kinesere i Danmark manglede et fællesskab – særligt de, der ikke talte engelsk.

Vi er derfor meget taknemmelige for der, hvor vi er i dag med det kristne fællesskab.

Hvordan er menighedslivet i dag i kirken?

Udover søndagsgudstjenesterne afholder vi måltidsfællesskaber hver måned og bibelstudiekredse hver uge. I år har kirken startet en afdeling i Slagelse, hvor gudstjenesterne også bliver afholdt i et missionshus.

I menigheden vurderer jeg, at flere end 50% ikke taler andet end kinesisk. Det er derfor vigtigt, at gudstjenesterne bliver afholdt på mandarin, både for det sproglige, men også det kulturelle aspekt.

Kan der blive gjort mere for økumeniske samarbejder kirkerne imellem?

Der kan blive gjort mere for at samarbejde med andre kirker, og jeg kan se flere muligheder for det. Men noget, der gør det svært er, at hver kirke har hver deres fokus i hverdagen, som ikke altid er økumenisk.

Vi har god erfaring med internationale arrangementer omkring bøn. Det fungerer godt, synes vi. Derudover gør Tværkulturelt Center et stort arbejde for, at migrantkirkerne får et sammenhold og møder hinanden.

Vi kan godt savne, at sognekirkerne er mere involverede, men her er der en sprogbarriere. Men sprogbarrieren er alligevel ikke et større problem, end det kan løses. F.eks. er det at spise sammen en god måde at mødes på.