Kunsten at navigere mellem to verdener i ét land

Gloria og Enoch Nshuti har afrikanske rødder, der er vævet sammen med en opvækst i Danmark. At vokse op mellem to forskellige kulturer har skabt en kompleks identitet for dem begge, men de har haft hver deres måde at navigere i det. De har fundet deres fælles ståsted i en international frikirke, Church of the Rock, hvor de er frivillige præster. Enoch er 35, Gloria 33 år, og de har tre børn på otte, fire og to år. 

Noget af det mest udfordrende ved at have en dobbeltidentitet har været at finde en måde at forene de to verdener på. 

- Det har været en personlig konflikt for mig at finde mit eget ståsted, siger Gloria. Både Enoch og jeg har stadig et stykke vej til at finde på plads i vores egen identitet og tro mellem samfundet og vores forældre. 

En dobbelttilværelse 
Enoch er født i Uganda af forældre fra Rwanda, og han kom til Danmark som fireårig. Hans forældre var oprindeligt katolikker, men konverterede til en karismatisk frikirke efter 10 år i Danmark.

- Jeg forsøgte at leve efter de kristne traditioner i Danmark, fordi min tro også var en indgang til kulturen, fortæller Enoch. Han kom sammen med sine forældre i frikirken, men valgte at blive konfirmeret i den danske folkekirke. Han har altid følt et behov for at forstå sin plads mellem den danske og den afrikanske kultur. - Jeg har haft brug for at finde min egen vej med Bibelen og forstå, hvordan vi kan være kirke i et dansk samfund. 

- Jeg er ikke opvokset i to kulturer, jeg er opvokset med to kulturer. I det møde skulle jeg finde min vej - finde ud af hvordan jeg kunne balancere min opvækst, og det liv jeg skulle til at leve? 

Gloria kom til Danmark fra Uganda som toårig og voksede op i et kristent hjem, hvor troen blev indpodet i hende fra barnsben. 

- Jeg har kun kendt til den kristne kultur, men med et afrikansk touch, siger hun. Hendes forældre kom i en frikirke – og hun fulgtes med dem.  

Kirken som fællesskab og identitet 
For både Gloria og Enoch har kirken været et centralt omdrejningspunkt i livet og en nøgle til at navigere mellem deres afrikanske arv og danske opvækst. Hans vej har været præget af en søgen efter at forstå, hvordan man kan være international kirke i et dansk samfund, der ofte ikke spejler den internationale menigheds liv. 

- Det var en konflikt for mig, at min menighed næsten blev betragtet som et parallelsamfund, fordi vores kristne udtryk er så anderledes end udtrykket i de fleste kirker i den danske folkekirke. Det har været udfordrende at finde ud af, hvordan den afrikanske forståelse af kristendommen kan sameksistere med den folkekirkelige, danske forståelse, siger Enoch. 

- Der går et stykke tid, før man opdager, at danskere faktisk også er kristne, men at udtrykket er anderledes. Danskernes tro ser anderledes ud, men den er der jo stadigvæk. 

Gloria tilføjer: - Som barn og ung oplevede jeg ikke den store spænding mellem tro og samfund. Det var tydeligt, at min kirke var anderledes end folkekirken - de kunne ikke rigtigt sammenlignes. Jeg har senere lært de store forskelle at kende efter at have stiftet nærmere bekendtskab med folkekirken.  
 
Udfordringer og diskrimination 
Parret har mødt udfordringer i deres forsøg på at integrere deres menighed i det danske kirkelige landskab. Gloria fortæller at deres menighed har forsøgt at leje sig ind i flere kirkerum i folkekirken, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Gloria opfatter ét afslag som en våd klud i ansigtet, da de aldrig fik en begrundelse for det - og fordi deres menighed kunne opfylde alle de kriterier, der var sat for udlån. 

  - I en anden kirke fik vi besked på, at vi ikke skulle være synlige for lokalsamfundet, siger Gloria. 

Oplevelsen af modgang har ikke stoppet parret i deres bestræbelser på at finde fællesskaber. Enoch udtrykker håb for deres børn: -Vi stopper ikke på grund af vores oplevelser med diskrimination. Vi vil opsøge fællesskabet, indtil dørene åbner sig.  

- Det, der ligger til grund for, at vi deler disse oplevelser, er egentlig ønsket om et tættere samarbejde mellem det danske kirkelandskab og de internationale kirker, og samtidig kommunikere at udfordringerne er der. Trods de udfordringer har vi stadig gåpåmod og optimisme, så de døre skal nok åbne sig en dag, siger Gloria.  

Råd til fremtiden
Når Gloria og Enoch ser tilbage, har de nogle råd til sig selv som yngre og til den nye generation. 

- Stå ved, hvem du er som kristen," siger Gloria. Enoch tilføjer: - Man skal stå ved, hvem man er, selv hvis man står i en konflikt med en forælder. Traditioner er meget stærke og dominerende i forhold til ens adfærd, men der skal man finde sin egen vej igennem det. 

Gloria er uddannet ingeniør og arbejder med medicinsk udstyr. Hendes primære opgave i kirken er at lede lovsang, og musikken spiller en stor rolle i hendes liv.  

Enoch arbejder som selvstændig softwareudvikler og producerer onlineindhold til frikirker. Hans opgaver i Church of the Rock er at prædike og stå for kirkens medier.