Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

En lokal folkekirke i en global tid

Projektkoordinator i Folkekirkekirkens Asylsamarbejde holdt den 6. maj 2016 oplæg ved folkekirkemødet under Himmelske Dage under titlen "En lokal folkekirke i en global tid"

Billede fra scenen ved folkekirkemødet under Himmelske Dage

I TV-udsendelsen "Asger og de nye danskere" møder man blandt andet Abel Zehmret fra Eritrea. Abel kom til Danmark i 2014 og blev fra starten af en del af kirken, først mens han boede på asylcenteret og sidenhen efter han fik opholdstilladelse og flyttede til Ringsted. 

Abels oplevelse af mødet med kirken i Danmark var udgangspunktet for et oplæg med temaet "En lokal folkekirke i en global tid", som projektkoordinator i Folkekirkens Asylsamarbejde, Søren Dalsgaard, holdt ved folkekirkemødet under Himmelske Dage.

Her pegede han på behovet for at fokusere på den konkrete relation til det enkelte menneske, som i disse år kommer til Danmark. Kirken har samtidig en unik mulighed for at bidrage til integrationen af flygtninge, fordi kirken er i hele landet og allerede består af fællesskaber, som flygtninge umiddelbart kan træde ind i.

Med udgangspunkt i vores egen grundtvigske tradition og i missionshistorien blev det endvidere understreget, at der ligger en teologisk udfordring for os som kirke i dag, idet vi bevæger os fra at være en national folkekirke til at være folkekirke i et pluralistisk samfund. Det kræver en omstilling, som indebærer  missionale og økumeniske fordringer.

Du kan læse mere om nogle af de svar, der blev givet, via dette link, hvor du kan læses oplægget i sin helhed.