"Man skal ikke prøve at sælge religion men kærlighed"

Den 15. august overtog den militante bevægelse Taleban magten i Kabul som reaktion på, at vestlige styrker trak sig ud af Afghanistan efter omtrent 20 års militær tilstedeværelse i landet. Situationen fik mange afghanere og udlændinge til at frygte for deres personlige sikkerhed. Danmark evakuerede lige under 1.000 afghanere.

Hvad er folkekirkens rolle?

De evakuerede afghanere er kommet til Danmark med et tab og en sorg i hjertet over at have forladt deres hjem, og det kan kirken hjælpe med at drage omsorg for. Men hvordan kan kirkerne invitere dem indenfor i det kristne fællesskab, når de kommer fra et land, hvor religion har været brugt til at undertrykke?

Koordinator for farsitalende i folkekirken, Naser Rezaeih, gør os klogere på dette spørgsmål:

”Fordi de er en speciel gruppe, der er kommet til landet, efter de er blevet evakuerede, tror jeg, det ville være godt, hvis man kunne lave noget specielt for dem og på den måde sige ’vi gerne vil byde jer godt velkommen i Danmark og stifte bekendtskab med jer’. Hvis man kan få dem til at komme til sådan et arrangement, er jeg sikker på, at mange af dem, som har arbejdet med de danske og udenlandske styrker, er åbne overfor nye tanker. Men de kommer fra et land, hvor religion er blevet brugt til at kanøfle og undertrykke, så vi skal ikke prøve at sælge religion til dem, men vise en oprigtig interesse for, at de får et godt liv i Danmark. Indgangsvinklen skal være oprigtig interesse”, påpeger Naser Rezaeih og fortsætter:

”Jeg synes, at kirken skal stå for en invitation, men formålet skal ikke have noget at gøre med en introduktion til kristendommen – tværtimod skal kirken ønske dem velkommen og vise, at vi ønsker dem det godt i Danmark. Så invitér dem og tilbyd at vi beder for dem og løfter deres problemer op til Gud i forbøn uden at prøve at lave om på deres religion. Religion ændres i hjertet. Vi må gå forsigtigt for ellers risikerer vi, at de tager afstand fra os. Det er en gruppe, der helst ikke vil have noget med religion at gøre, så man skal ikke prøve at sælge religion men kærlighed.”

Kirken må række ud med et budskab om oprigtig interesse og kærlighed snarere end et ønske om, at de skal blive medlemmer af folkekirken, understreger Naser Rezaeih. Det vigtige er invitationen, omsorgen og kærligheden – ikke det religiøse budskab eller medlemskab. Derved står kirken overfor den udfordring, at de skal forsøge at nærme sig, inddrage og invitere uden at håndsrækningen opfattes som et udtryk for et ønske om medlemskab eller konversion. Men hvordan kan et sådant arrangement se ud i praksis? Helt konkret kan folkekirken inddrage afghanere fx ved at dele deres glæder ved højtider, pointerer Naser Rezaeih:

”Hvis man fx i anledning af det afghanske nytår eller andre højtideligheder i den afghanske kalender afholder arrangementer, vil de nok komme. Det virker for iranerne med deres nytår. Hvis vi kunne finde på en anledning i den afghanske kalender og sige, at nu vil vi gøre det specielt for jer, og vi vil gerne fejre det sammen med jer. Det kan være en nationaldag fx eller en kulturaften med afghanere. Der er mange, der er meget interesserede i poesi. Vis at vi er åbne for at inddrage deres traditioner uden at give afkald på vores egne. Vis at vi gerne vil tage del i deres glæder ved at inddrage deres højtideligheder. ”

Høstfest i Jelling, velkomstfest i Thyregod og forbønsgudstjeneste i Aarhus

Et andet eksempel på hvordan man kan inddrage afghanere i folkekirkelige aktiviteter sås i Jelling, hvor asylcentret og folkekirken gik sammen om at invitere nyankomne afghanere til høstfest den 30. september i sognehuset. Formålet var at skabe social inklusion og at lære hinanden og de forskellige kulturer at kende. På den måde blev forskellighederne mindre og fællesskabet større. Arrangementet er til stor inspiration for arbejdet med at række ud og invitere afghanere og andre migranter ind i fællesskabet. Du kan høre mere om arrangementet og om kirkens og asylcentret samarbejde i videoen her.

Endnu et fællesskabsskabende arrangement sås i Thyregod, hvor der den 21. november blev afholdt velkomstfest for afghanere i Brande Missionshus. Omkring 80 børn og voksne fra Thyregod Asylcenter deltog i en eftermiddag fyldt med sang, leg, kulturelle samtaler og oplæg.  

Et tredje eksempel på, hvordan man kan række ud, sås i Christianskirken i Aarhus. Her blev der efter evakueringen holdt forbønsgudstjeneste den 8. september for afghanere og iranere. Naser Rezaeih påpeger, at forbøn er et rigtigt godt initiativ:

”Forbøn er godt, da vi på den måde kan henvende os og spørge ’hvad har du brug for, at jeg beder for? Hvad trykker dig? Må jeg bede for, at Gud åbner en dør for dig?’ Det opfatter man som oprigtig kærlighed. Jeg kan selv huske, at da jeg blev interesseret i kristendommen, kom der nogle fra Jehovas Vidner og snakkede med mig, og deres eneste formål var en konversion, og det virkede ikke for mig. Det var først, da jeg kom i en kirke, og de spurgte, om jeg havde lyst til, at de bad for mig, at jeg følte en forandring. Det var omsorg og kærlighed ”, konkluderer Naser Rezaeih.