Migrantkirke kan ses som en forstyrrelse
Udviklingskonsulent i Migrantsamarbejdet og teolog Berit Weigand Berg om ”almindeliggørelse” af arbejde med og for migranter i kirken.
Berit Weigand Berg sammen med leder af Folkekirkens Migrantsamarbejde og lørdag morgens anden oplægsholder, Søren Dalsgaard.
For 25 år siden var der natkirke for første gang i Københavns Domkirke, og mange spurgte sig selv, om det nu var en god ide, fortalte Berit Weigand Berg og fortsatte: - Nu er der natkirke i selv små kirker på landet. Natkirke er blevet helt almindeligt og ses som relevant og ”ægte” kirke.
- Det samme er endnu ikke tilfældet for de kirker, der forsøger at være migrantkirke. At være migrantkirke kan opleves som en forstyrrelse af den gudstjenesteform, mange kender så godt og holder af. Det er derfor, vi må arbejde med at gøre det almindeligt at være kirke også for migranter: Eller – sagt med et ord, vi selv har måttet finde på - ”almindeliggøre” det.
- En anden udfordring er at ansætte en præst med migrantbaggrund. Tør vi det? Migrantpræster findes og vil gerne bruges, men det kan være en udfordring ansætte en præst, der har en accent. Migrantpræster kan være både dygtige teologer og praktikere, men sproget er meget vigtigt, så mange tøver med at ansætte dem, fortalte Berit Weigand Berg.
For hende er almindeliggørelse af at være folkekirke for migranter en hjertesag. Almindeliggørelsen handler ikke kun om gudstjenester og aktiviteter i sognehusene, men også om de møder folkekirkens ansatte har med migranter på kirkekontoret og kirkegårdene.
- Forskellige kulturer og kirker har forskellige traditioner og vaner, også når det kommer til hvordan et gravsted kan se ud. Det kan være en udfordring at rumme migranter, der bruger kirkegården anderledes end kirkegårdens ansatte er vant til, understreger Berit Weigand Berg.
Berit Weigand Berg løftede sløret for, at Migrantsamarbejdet arbejder på at foreslå sognene at arbejde specifikt med to særlige begivenheder med fokus på at samle flere nationaliteter til fælles begivenheder. Den ene er planlægge nytårskoncerter i 2025 med dansk musik og nytårsspise kombineret med migranters (nytårs)-musik og mad/drikke.
Den anden er en markering af 4. maj 2025, som er den danske 80-års dag for fred og kombinere med migranters traditioner fra 4./5. maj eller en anden fredsdag - eller den længsel efter fred, de måske bærer på.
