Mangfoldig, kompleks gæstfrihed i Kristus – indtryk fra en migrantkonference!

Svaret på ovenstående blæser i vinden – men hvis man i stedet lader dem krydse spor med mange andre migrantkristne, får man en vrimlende mangfoldighed med input og samtaler som gør indtryk.

Det skete på de årlige InspirationsDage for migrantpræster og menighedsledere på Brogaarden i Middelfart. Her var mere en 70 migrantpræster og ledere stimlet sammen for under overskriften “Migrant Churches and Hospitality” at udforske gæstfrihedsbegrebet, udruste, dele erfaringer og netværke med hinanden. Migrantkonferencen blev arrangeret i fællesskab af Danske Kirkers Råd, Kirkernes Integrations Tjeneste og Tværkulturelt Center. 

“We have the same belief in Christ”

Ordene kom fra biskop Elof Westergaard, da han i sit oplæg udtrykte sin glæde over at være til stede. Men  de var også rammende for, hvordan den fælles tro på Kristus flettede sig sammen med to andre hovedord fra konferencen: gæstfrihed og kompleksitet.

Gæstfrihed, eller fremmedkærlighed, som det græske ord philoxenia betyder, har i den kristne forståelse sin grund i Gud selv, der rækker ud til den verden, som er blevet fremmed for ham. Det var omdrejningspunktet i åbningsforedraget af Niels Nymann Eriksen. Kompleksiteten i at leve i en dansk kultur som (migrant)kristen, hvor trosfrihed og åndsfrihed er under beskydning. Dette satte både Elof Westergaard og folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen (S) ord på, og de blev mødt med interesse og undren af de fremmødte. “Hvordan forstår du religion, når du taler om religion?” blev biskoppen spurgt. En anden undrede sig over, hvorfor at mange danskere prøvede at komme af med kristendommen, ligesom der blev spurgt til den oplevede danske forlegenhed over at tro på Gud.  

En interessant ting ved konference var at se, hvordan de forskellige temaer ustyret flettede sig sammen. Hvordan gæstfrihed pludselig blev et komplekst begreb. Hvad sker der for eksempel der, hvor mange danskere er blevet fremmede for den kristne arv? Da handler gæstfrihed måske pludselig om, at de som kender Kristus (inkl. migranter), tager imod dem,  som er blevet fremmede for ham. 

Således gjorde det indtryk, da en ældre afrikansk kvinde rejste sig og formanede forsamling til at bede for danskere, og til at have offervillighed til at gå en ekstra mil for danskere. ”Vi har modtaget så meget godt fra dette land, vi har et ansvar for at give tilbage af det vi har”. På flere andre måder blev det også udtrykt fra de migrantkristne, at de havde et ansvar og kald til at arbejde sammen med fx folkekirken for sammen at bringe evangeliet til det danske folk. 

Det var svært ikke at rejse hjem fra konferencen med en fornemmelse af, at mange migrantkristne og ledere har en voksende erkendelse af nødvendigheden af et  fællesskab med danske kristne sammen at være et vidnesbyrd for evangeliet.

Hvordan vil folkekirken (og andre danske kirker) tage imod det? Ja, det svar blæser vel foreløbigt i vinden…