Mød integrations-ildsjæl: Maria Sandborg-Olsen
Sprogcafé, maduddeling og fællesskab - som diakonimedarbejder i Husum kirke har Maria særligt fokus på de medborgere der har anden baggrund end dansk.
Hvilke tværkulturelle opgaver motiverer dig mest?
Dem som skaber et værdifuldt fællesskab. I Husum Kirke har vi blandt andet en sprogcafé og en social café, og det har været rigtig dejligt at opleve, at der er opstået venskaber mellem folk, som ikke før kendte hinanden. Nogle er endda begyndt at mødes privat også. Er man ny i Danmark uden et netværk, så er det af rigtig stor betydning. Og det er det også, hvis man er ældre og bor alene eller ikke har så meget familie.
Det motiverer mig rigtig meget, når jeg kan mærke, hvilken forskel arbejdet gør i menneskers liv. Både for frivillige, ansatte og dem, som deltager i arrangementerne. Et af vores projekter, som har udviklet sig til også at blive en tværkulturel opgave, er vores maduddelings-projekt, som vi kalder for "Månedens Kurv" (selvom den nu uddeles flere gange om ugen). Den søges af både kristne, muslimer og ikke-troende. Og næsten alle, som har brug for hjælp og søger, modtager mad. Faktisk er det nok over halvdelen af ansøgerne, som er nydanskere. Er man enlig forsørger og i gang med at lære dansk for at kunne få en uddannelse eller et arbejde, kan det være rigtig svært at få økonomien til at hænge sammen. Gennem det projekt er der også opstået mange værdifulde snakke om tro, kultur og livet i det hele taget.
Hvorfor betyder integration i folkekirken noget for dig?
Det betyder rigtig meget for mig, at kirken ikke bare følger med udviklingen i samfundet, men at kirken også går foran. Det gælder både integration, miljø og meget andet. Folkekirken er jo folkets kirke og skal gerne afspejle befolkningen. Hvis man er kirke et sted, hvor der bor mennesker fra mange forskellige lande og kulturer, så synes jeg, at kirken på det sted skal arbejde for at være åben, inviterende og inkluderende overfor de mennesker.
Hvad kan folkekirken gøre for nydanskere under coronakrisen?
Jeg tror, det er vigtigt at tage udgangspunkt i det, man gjorde inden coronakrisen og at se på, om noget af det kan fortsætte i et nyt format. Nogle steder har man måske haft sprogcafé, som kan køre videre over zoom. Har man haft gudstjenester med tolkning til andre sprog, kan man også fortsætte med det som videoer på Facebook og Youtube. Telefonopkald er også vigtige i denne tid.
I Husum Kirke er vores maduddeling fortsat under krisen. Først gennem nemlig.com og sidenhen er jeg kørt ud med mad og har stillet det ved folks hoveddør og har fået en lille snak på afstand. Det har faktisk været rigtig godt at komme på en slags besøg hos folk, i en tid hvor der særligt er behov for det – også selvom det er på fysisk afstand.
Hvad kan vi lære af Husum kirke?
At turde prøve ting af, som vi har, selvom vi ikke havde så meget erfaring på området. Fx var vores maduddelings-projekt et forsøg. Da jeg startede i jobbet i august 2018, var der meget fokus i medierne på kontanthjælpsloftet og på mennesker, som ikke havde råd til at give deres børn sund mad. Da jeg alligevel skulle lære området og menigheden at kende, tænkte jeg: "Hvad nu hvis vi prøvede at samle madvarer ind i kirken og fik folk, som har behov for det, til at søge om at modtage mad". Og så endte der med at være mange som donerede, flere lokale institutioner ville gerne være samarbejdspartnere og begyndte at samle mad ind til projektet, og nu er vores nabokirke, Husumvold Kirke, også med til at stå for projektet. Sådan har det faktisk været med rigtig mange initiativer og projekter - også sprogcaféen.
En anden ting er samarbejde. Vi samarbejder med boligsociale medarbejdere, daginstitutioner, andre kirker og mange flere.
Jeg tror, det er vigtigt, at man tør at tænke ud af boksen og banke på nye døre.
Læs mere om Husum kirke og følg med i deres aktiviteter, på deres facebook side.
