Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Mød folkekirkens konsulent for arabisk-talende

Jeppe Ladegaard er et velkendt ansigt i de tværkulturelle kredse og med en tung rygsæk af erfaring med sig, går han nu ind en ny funktion som den første konsulent for arabisktalende i folkekirken.  


Hvorfor har du valgt at arbejde med integration og nydanskere i folkekirken?
For en hel del år siden flyttede en ung flytning ind ved min familie. Hendes vej ind i landet gik gennem os og Folkekirken, og sidenhen har jeg bevidnet mange flygtninge gå den samme vej: Rodløshed behandles ikke med praktikordninger og overførselsindkomster. 

Kirken og menigheden ejer noget meget essentielt som mennesker har brug for: tro, håb, kærlighed og en ny identitet – og måske især, hvis man kommer tomhændet som mange flygtninge gør. 

Hvad er din rolle i folkekirkens flersproglige provstisamarbejde?
Jeg skal forsøge at støtte de gode kræfter, som allerede er i gang i Folkekirken og arbejde for at indsatsen udvides.

Hvilke måder kan folkekirken komme tættere på arabisktalende eller andre sproggrupper?
Ved at starte med at møde vores arabiske naboer, der hvor de er og spørge interesseret ind til deres liv, ønsker og behov. Så tror jeg, man bliver klar over hvordan man kan løse sin folkekirkelige opgave overfor dem. 


Hvorfor er det vigtigt at arbejde med andre sproggrupper i folkekirken?

Det ligger i vores privilegier og mandat som Folkekirke, at være kirke for hele folket – uanset sprog og hudfarve.