Ansat i 16 provstier på én gang: Jura forhindrer at jeg ordineres
Naser Razaeih vil anbefale andre med baggrund som migrant eller efterkommer at blive præst i folkekirken. Der er brug for præster, der kan være en slags mellemmand og følge konvertitter på vej ind i folkekirken, mener han.
Naser Rezaeih er ansat som koordinator for farsi-talende i et landsdækkende provstisamarbejde med pt. 16 provstier. Har en særtilladelse til at forrette nadver og arbejder som de facto-præst uden at være ordineret, mens det juridiske omkring en lokalfinansieret præstestilling i provstisamarbejdet falder på plads.
Hvorfor vil du gerne være præst i folkekirken?
Der er nok 1600-1700 iranere, der er medlemmer af folkekirken, og udover dem kommer der en del farsi-talende i folkekirken, der ikke er medlemmer. De har brug for, at der er en præst, der kan tale deres sprog og kender til de oplevelser, som de har haft med religion og tro, hvor de kommer fra. Deres erfaringer kan være, at religion er lig med manipulation og magtmisbrug. Den forforståelse har jeg med mig, så jeg kan hjælpe dem med at blive helet.
Jeg fik mulighed for at uddanne mig til præst gennem §2-ordningen og var heldig at bestå. Jeg har været på Pastoralseminariet, så nu har jeg på papiret kvalifikationerne til at blive præst i folkekirken. Folkekirken er et godt sted at være med gode muligheder for at hjælpe folk med fremmed baggrund.
Det er en vigtig opgave at hjælpe konvertitter og farsi-talende kristne migranter med at komme nærmere folkekirken og forhåbentlig blive rodfæstede der. Jeg ser mig selv som en samlende figur, som skal hjælpe dem med at føle sig velkomne i folkekirken.
Ville du foretrække at arbejde i en frikirke?
Jeg har stor respekt for frikirkernes arbejde, men for mig er det optimalt at arbejde med farsi-talende i folkekirken. For de konvertitter, der har været udsat for religiøs manipulation og misbrug der, hvor de kommer fra, er folkekirken et bedre sted. Den primære grund er den tryghed det giver, at der er flere, der arbejder sammen i folkekirken.
Har du oplevet særlige barrierer på din vej til at blive præst i folkekirken?
Udover de juriske forhindringer, der bevirker, at jeg endnu ikke er ordineret pga. min særlige ansættelse i 16 provstier på én gang, har jeg ikke oplevet barrierer. Jeg håber, det juridiske snart falder på plads.
Hvad er folkekirkens største styrke?
Folkekirken har lokaliteterne til at åbne dørene for folk, og her er ikke fokus på at tjene penge. Her er en stærk teologi og en lav grad af persondyrkelse. Folkekirken kan for nogle i første omgang virke
lidt tør og passiv, men den vinder på det sunde og gode miljø, der bygger på, at flere samarbejder her.
Hvad er folkekirkens største svaghed?
Vielse af homoseksuelle kan være svært at forstå for nyankomne konvertitter og kristne migranter. Det kan drille mange, fordi de ikke er vant til, at kirken står for det.
Vil du anbefale andre med baggrund som migrant eller efterkommer at blive præst i folkekirken?
I allerhøjeste grad, ja. Vi har brug for det. Jeg har passeret de 60 år og er blevet præst i en høj alder. Vi har brug for flere præster, der kan være en slags mellemmand og følge konvertitter på vej ind i folkekirken.
Selv når man har boet her i mange år, kan man savne sin familie, opleve isolation og ensomhed. Mange nydanskere føler sig ikke ligestillet med andre danskere. Kirken er en vigtig organisation, hvor man kan få netværk og omsorg. Jeg håber især på flere farsi-talende præster i folkekirken fremover.
