Nordiske kirker mødtes om flygtninge og asylansøgere

Netværkssamlingen i år var præget af det begivenhedsrige år i Europa, hvor rekordmange har søgt asyl og en række politiske tiltag er sat i værk for at holde antallet af flygtninge nede. Generelt er adgangen til familiesammenføring blevet markant begrænset, der er indført midlertidig opholdstilladelse for flere flygtningegrupper. Der er derudover lavet tiltag, som har til formål at gøre tilværelsen sværere for afviste asylansøgere. Alle lande har oplevet et stigende antal kristne konvertitter. Præster og menigheder står således med de samme problemstillinger som i Danmark, fx omkring sammensætning af dåbsforberedelsesforløb, udlændingemyndigheders troværdighedsvurderinger af konvertitter, samt chikane på asylcentre.

Kirkerne i vores nabolande har generelt en større tradition for politisk fortalervirksomhed. I en periode, hvor der er indført markante stramninger i asylpolitikken, har kirkeledere oftere stillet sig kritisk overfor de nye politiske tiltag, og menigheder har på forskellig vis engageret sig diakonalt i modtagelsen af flygtninge.

I Sverige er der i juni måned i år indført nye regler, som fratager afviste asylansøgere uden børn retten til at bo på asylcentrene samt at modtage ydelser. Det betyder, at afviste asylansøgere reelt sendes på gaden uden forsørgelsesgrundlag. I 2015 søgte 166.000 personer asyl i Sverige, så det må forventes, at der bliver tale om et meget stort antal mennesker, som på den måde falder ud af systemet.

Finland oplevede fra 2014 til 2015 en mangedobling i antal asylansøgere. Mere end 32.000 søgte asyl i Finland i 2015, hvoraf de 20.000 kom fra Irak og 5000 fra Afghanistan. Som følge heraf har de finske udlændingemyndigheder erklæret Irak og Afghanistan for sikre lande, hvilket betyder, at der for disse lande ikke længere gives ophold på humanitært grundlag. Anerkendelsesprocenten er derfor faldet drastisk og mange irakere har trukket deres asylansøgning tilbage.

Også Norge oplevede i 2015 en stor stigning i antallet af asylansøgere. Antallet af nytilkomne er i løbet af 2016 faldet markant ligesom i resten af de nordiske lande, og der er indført regler, som gør det muligt at afvise flygtninge ved grænsen, hvis en tilsvarende situation skulle opstå igen.

Kirkernes humanitære respons har varieret. I Sverige var situationen på et tidspunkt så kritisk, at der opstod behov for akut hjælp til at huse asylansøgere og sikre adgang til basale fornødenheder. Sådanne situationer har ikke på samme måde hersket i de andre lande. Her har fokus været på en række andre behov, fx hjælp til sprogundervisning, juridisk bistand, fortalervirksomhed, samt forskellige psykosociale behov.

Af Søren Dalsgaard