Nu kender menighedsråd sognestatistik over nydanskere 

På Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde kunne medarbejderne fra Folkekirkens Migrantsamarbejde konstatere, at medlemmer af menighedsråd i høj grad kender sognestatistikken over nydanskere.

Statistikken er et vigtigt skridt på vejen til at målrette aktiviteter til de migranter, der er i sognet. Og dermed kan den være med til at ”almindeliggøre” migrantarbejdet. Begrebet ”almindeliggørelse” betyder at gøre migrantarbejdet så almindeligt, at man slet ikke tænker over det som noget særligt, men har bredt det ud over alt det, man gør i sognene.

Årsmødet fandt sted 31. maj til 2. juni på Nyborg Strand, og igen i år havde Migrantsamarbejdet en stand. 

- Vi har i flere år brugt meget tid på årsmøderne med at printe statistikker til besøgende på vores stand, men det gjorde vi ikke i år. Nu ved folk, at de kan finde statistikken på Landsforeningens egen hjemmeside, fortæller Lucas Skræddergaard fra migrantsamarbejdet.  

Og det er ikke kun sognestatistikken, der er blevet kendt og anerkendt. Det gælder også selve migrantsamarbejdet. 

Migranter har stor betydning for faldende medlemsprocent 

Anton Phil, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, nævnte specifikt arbejdet med migranter i sin beretning. Han slog fast, at den største udfordring for folkekirkens medlemstal ikke er, at folk melder sig ud. Det skyldes derimod to forhold: Det ene er det velkendte, at andelen af medlemmer af folkekirken, der ikke får deres børn døbt, vokser. Det andet er den voksende andel af borgere, som har en baggrund uden for Danmark, og som derfor ikke har et tilhørsforhold til folkekirken.

Anton Pihl var klar i mælet om, at det kan få meget store konsekvenser for vores muligheder for at være kirke. Han opfordrede derfor til at arbejde for at fastholde de nuværende medlemmer og få flere forældre til at få deres børn døbt. Og så pegede han på, at folkekirken i endnu højere grad må arbejde vedholdende på at få nye medlemmer blandt de grupper, som har en anden baggrund og derfor ikke kender folkekirken.

Han pointerede desuden, at udviklingen går i retning af, at flere opgaver skal løses i fællesskab. Han oplever, at der er en stigende efterspørgsel efter landsdækkende indsatser på flere områder – fx i arbejdet med migranter.

- Folkekirkens Migrantsamarbejde kvitterer med tak, og ja tak. Tak for omtalen og den løbende samtale om emnet, og ja tak til at tænke migranterne ind i det, vi som folkekirke er nødt til at løse i fællesskab, siger Berit Weigand Berg fra Folkekirkens Migrantsamarbejde.

Inspiration til at gå i gang

På migrantsamarbejdets stand på årsmødet kunne interesserede få et hæfte med en lang række bud på, hvordan migrantarbejdet kan organiseres i både sognet, provstiet og stiftet.  Hæftet rummer såvel organisationsdiagrammer og lister med nogle af de fordele og ulemper, de forskellige modeller rummer.

Hvis man ikke har en struktur på plads, men gerne ville gøre noget alligevel, så kunne man på standen få en række postkort med gode idéer. Disse udløste mange fine samtaler om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad det rummer af udfordringer at være kirke for og med sognets migranter