Ny i migrantsamarbejdet: Christina Inés Wandel
Greve-Solrød provsti har fået en meget engageret kontaktpræst på migrantområdet. Udover at være sognepræst i Jersie, har Christina gang i et væld af værdifulde tværkulturelle initiativer.
Hvilke opgaver motiverer dig mest i migrantsamarbejdet?
Jeg er oprindeligt kommet ind i migrantarbejdet gennem mine børn. De har alle sammen venner fra især Syrien, og mange af dem er kommet i vores hjem. Med tiden har vi lært mange af forældrene at kende, og hermed opstod ideen om at lave en lektiecafe, hvor vi kan mødes og hjælpe børnene med lektier, som deres forældre ikke kan forstå.
Ret hurtigt kom der også en del mødre og store søstre i lektiecafeen, de fleste af dem går på VUC eller HF eller sprogskole og er ambitiøse og arbejdsomme, men har naturligvis masser af udfordringer med skolearbejdet.
Gennem vores menighedspleje har jeg kunnet tage kontakt til en masse af familierne og yde lidt økonomisk hjælp. Kommunen har også hjulpet lidt til med lektiecafeen. Lige inden corona-krisen var vi i gang med et samarbejde med SSP medarbejderen, om at få nogen af de store drenge til at komme og lave deres lektier og evt. holde spille aften. Vi havde også fællesspisning en gang om måneden.
Jeg er meget optaget af samtalen med især kvinderne. Jeg synes det er fascinerende og voldsomt at høre deres historier om opbrud og savn og frygt for fremtiden. Det motiverer mig meget, at høre om den ukuelige tro de har, om at det kan lykkes at skabe et nyt liv. Desuden finder jeg det så utroligt spændende, at høre om de overvejelser de gør sig om kvindeliv for dem selv og deres døtre i et land med andre normer, end dem de kommer fra. Der er meget smerte og styrke i at bryde ud af det man har lært, og insistere på frihed for sig selv og sine børn.
Hvorfor betyder folkekirkens migrantsamarbejdet noget for dig?
Arbejdet med migranterne har sat mange tænker i gang hos mig. Min egen familie udvandrede til Argentina i 1902 og jeg har hele mit liv hørt historierne om opbruddet og længslen efter det gamle land. Så de migranthistorier jeg hører, vækker genklang i mig, og jeg kan tydeligt se hvor meget det betyder at blive taget godt imod, i det nye land.
For min egen del har det også sat hele min gudstjenesteforståelse i spil. Jeg er nødt til at tænke nyt hvis vi skal imødekomme og give liv til kristendommen, i denne gruppe. Der er energi i den vekselvirkning, og det puster liv i stivnede ideer, at der kommer andre meninger og forståelser ind i kirken .
Hvad synes du folkekirken bør gøre, for og med nydanskere?
Jeg er mener at det er meget vigtigt at vi som kirke tager godt imod nye sognebørn. Både kristne og af anden religion. Det er en kristen pligt at række ud efter mennesker i nød, og mange af de indvandrere jeg ser har meget at slås med. Vi kan som kirke hjælpe med mange konkrete ting, men vi kan også være med til at give en kulturel forståelse af det land de er kommet til. Kirken spiller, som kulturinstitution, en stor rolle i vores samfund, og der har vi et ansvar for at hjælpe nye medborgere på plads. Derfor synes jeg også det er vigtigt at vi kommer ud på skoler og uddannelsessteder og fortæller om alt der som Danmark også er rundet af.
Lige nu er vi jo desværre også på alle disse områder udfordret af corona. Jeg prøver at holde fast så godt jeg kan, med samtaler i telefon, julehjælp og lidt legeaftaler med børnene.
Se mere af Christinas arbejde i Jersie på kirkens youtube-kanal.
