Min accent kan gøre folk paffe

Olga Grygorieva Kohen har halvt russisk og halvt ukrainsk baggrund. Kom til Danmark i 2008 som 26-årig. Sogne- og diakonipræst i Rødby Sogn på Falster. 

Hvorfor vil du gerne være præst i folkekirken?
Siden jeg begyndte at læse teologi, har jeg ikke overvejet andre muligheder. Jeg har hele tiden gerne villet være præst i folkekirken. Det var en glædelig overraskelse for mig, da jeg fandt ud af, at man som kvinde kan blive præst i Danmark. Der, hvor jeg stammer fra, er det forbeholdt mænd at være præster. 

Under min opvækst i Sovjetunionen blev der set ned på kristendommen, og jeg er ikke vokset op med tro og kirkeliv. Til gengæld havde jeg allerede som barn en længsel efter at tro. Derfor er det meget meningsfuldt for mig at kunne arbejde som præst og have troen som omdrejningspunkt i mit arbejde.

Ville du foretrække at arbejde i en frikirke?
Det har jeg slet ikke overvejet. Som udlænding kendte jeg til at begynde med slet ikke til andre muligheder end folkekirken. For mig er det vigtigt at følge den kristne vej, men der er mange måder at gøre det på. 

Hvor oplever du, at folkekirken står stærkest? 
Det gør den i og med, at alle har adgang til folkekirken både som ansat, som medlem af menighedsrådet, som frivillig og som deltager i gudstjeneste og kirkelige aktiviteter. Folkekirken står stærkt, fordi den så bredt omfavner kulturen. Der er et naturligt møde mellem kristendom og kultur, som gør, at kirken bevarer forbindelsen til resten af samfundet.

Hvor oplever du, at folkekirken står svagest?
Der er ikke mange, der kommer til søndagsgudstjeneste. Selv om alle har adgang til folkekirken, så er Danmark en nation af kulturkristne. Vi så det tydeligt i debatten om afskaffelsen af St. Bededag. Langt de fleste bekymrede sig om, at de mistede en fridag, ikke at de mistede en helligdag. Langt hovedparten af de danskere, der kommer i kirken, kommer der kun til højtider og kirkelige handlinger. 

Har du oplevet særlige barrierer på din vej til at blive præst i folkekirken? 
Helt klart. Fordi jeg af udseende er hvid europæer, men taler med accent, bliver folk let paffe, når de møder mig. Jeg har oplevet flere steder, hvor jeg ikke blev ansat pga. accenten. Når folk lærer mig at kende, så synes jeg ikke, at det er et problem, at jeg taler med accent. 

I Danmark er 16 procent af befolkningen indvandrere, og det må folkekirken gerne afspejle. Det er helt naturligt, at nydanskere også vil være præster.

Da jeg gik på 3. år på teologi-studiet, kontaktede jeg biskop i København, Peter Skov-Jakobsen, for at høre, om han overhovedet mente, at jeg kunne blive præst med min accent. Han inviterede mig på kaffe og vi talte sammen i en god times tid. Han sagde, at jeg kunne blive præst, men ville også anbefale mig at bestræbe mig på at blive endnu bedre til dansk.

Vil du anbefale andre efterkommere eller indvandrere at blive præst i folkekirken?
Jeg kender faktisk ikke andre migranter, der gerne vil være præst.