Når et nyt initiativ flytter ind for at blive
”Omid o Shadi” betyder håb og glæde på farsi, og det er det, som kendetegner fællesskabet i Grønnevang Kirke i Hillerød.
Hver fredag formiddag åbner Grønnevang Kirke dørene for farsi-talende iranere og afghanere. De spiser noget morgenbrød, drikker te og lytter til en tale om kristendom. Bagefter er der mulighed for forbøn og mulighed for at deltage i en gruppesamtale om kristendom. Alt bliver oversat fra dansk til farsi med hjælp fra den af de farsi-talende, som denne fredag er bedst til at forstå dansk. Gruppen har nemlig i perioder lidt udskiftning. De fleste af deltagerne er asylansøgere eller afviste asylansøgere, som bor på Udrejsecenter Sjælsmark eller i Center Sandholm. Det betyder, at nogen er der i 2 år, andre i 2 måneder. Men selvom der er stor udskiftning i gruppen, er der alligevel et godt sammenhold. De farsi-talende er gode til at tage sig af hinanden, og det ses tydeligt, at de har skabt et familieforhold i gruppen.
Omid o Shadi
Omid o Shadi, foto: Sara Friis Børty
Forbøn i Grønnevang Kirke
Lystænding og bøn i Grønnevang Kirke
Jeg glæder mig til hver eneste fredag, at se mine sorthårede venner i øjnene, give et knus, et par ord, en bøn eller bare et smil og få en varm fornemmelse af, at gøre en forskel i verden
De frivillige kræfter
Det er ildsjæle som Inga, Benny, Wilmer og alle de andre frivillige, som gør, at Omid O Shadi ikke bare er et tiltag fredag formiddag, men er et fællesskab, som lever alle ugens dage.
Men ”Omid o Shadi” er meget mere end et tiltag fredag formiddag. De frivillige skiftes til at hente deltagerne fra Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark hver fredag til deres fredagssamling og hver anden søndag til gudstjeneste. Men også i løbet af ugen er der andre tiltag. De laver dåbsundervisning til dem, som gerne vil døbes og konfirmandundervisning til dem, som blev døbt, men ikke fik undervisning om kristendommen forinden. De besøger dem i deres hjem i Sjælsmark, og de hjælper dem med at forstå de danske regler indenfor asyl. Og som noget nyt er de begyndt på at afholde farsi-gudstjenester. Farsi-gudstjenesten skal ikke stå i stedet for den danske gudstjeneste, hvor asylansøgerne også er med, men den skal være et åndeligt pust til dem, hvor de får lov til at bede på deres eget sprog, synge sange til Gud på deres eget sprog og ikke mindst lytte til en prædiken, som ikke bare er oversat til farsi, men som er udarbejdet og fortalt på farsi. Et lille team af fire kvinder, som alle bor i Sjælsmark planlægger gudstjenesterne. Undervejs sparrer de med præst i kirken: Claus Øland-Christensen om prædiketeksten og indholdet. Som dansk deltager til gudstjenesten får man lov til at få høretelefoner på og få en dansk oversættelse, som ikke er helt sammenhængende. Det er med til at skabe mere forståelse for, hvordan det mon er at sidde som farsi-talende til en dansk gudstjeneste.
”Omid o Shadi” er blevet en fast del af arbejdet i Grønnevang Kirke, fordi kirken så et behov og imødekom det. Behovet er ikke blevet mindre, så derfor er der stadig hver fredag formiddag ”Omid o Shadi”.
At være med i flygtningearbejdet giver mit liv SÅ meget mening. At bevare kontakten til dem, der kommer andre steder hen er en rigdom, der giver daglige glæder også. Jeg er diakon, men det er først nu, jeg rigtig opfatter, at være det!”
Artikel skrevet af Sara Friis Børty, projektmedarbejder i Folkekirkens Migrantsamarbejde
