Paulus som integrationskonsulent

Der blev taget noter og lyttet flittigt, da Kasper Bro Larsen førte 32 deltagere tilbage til Paulus' tid og tanker, om et centralt emne der altid har påvirket kirkens historie og udtryk - nemlig kulturmødet med den fremmede. 

Hvor der i dag skelnes mellem danskere og indvandrere, blev der for 2000 år skelnet mellem jødekristne og hedningekristne. Dette skete i en tid, hvor etniske konflikter var normaltilstand i både samfund og den nyopfundne kristne kirke.

Integration i oldtiden

For Paulus var strategien at skabe en fælles forståelse af tro på tværs af skel - også jødiske skel, for fra en jødisk norm skulle alle kristne først være jøder. På den anden side spurgte hedningekristne, om man overhovedet kunne være kristen, hvis man også var jøde. Var man nødt til at opgive sin jødiske kultur for at være kristen?

Tilgangen hos Paulus løsnede knuderne i dette skel. Integrationisten formanede; tag imod andre uden at dømme deres kulturelle opgav og livstil, og mere direkte citeret, "Evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker." (Rom 1, 16-17). Altså kunne jøder sagtens både være jøder og kristne, uden at skulle udelukkes på grund af kulturophav. For Paulus handler integration dermed om kristne grundværdier. 

Hvor falder folkekirken så ind i det her, 2000 år senere? 

Kan folkekirken være fleksibel?

"Segregering er det vi lige nu opererer med i Danmark" fortæller Kasper om den nuværende kristne kirkes møde med anderledeshed. Der findes få hybridmenigheder der forsøger sig med reel integration, for det er klart nemmest at læne sig tilbage i en komfortabel konformitet. 

Integration i kirken stiller nemlig krav til en liturgi, der er fleksibel. Med denne pointe henviser Kasper til en deltager, hvis ansigt han genkender. Laura Bjørg Serup Petersen er Ph.d og forsker netop i kirkens tilgang til andre kulturer. "Der er en stor vilje til integration, selvom segregation er det, der er mest udpræget, og nogle gange også et ønske om assimilation." Dette kan Kasper genkende i kirkens oldtidshistorie, specifikt Galaterbrevet. Her spiser jøde-kristne og hedninger spiser, indtil der kommer gæster fra Jerusalem og apostlen Peter så springer væk i en fart, og ikke længere vil spise sammen med hedninger. "Så Peter hopper simpelthen fra en integrationstilgang over til segregering, og det ryger Paulus op i røde felt over, for det er åbenbart et forræderi i forhold til evangeliet". Det er altså ikke blot en lille perifer problematik for Paulus, mener Kasper. Hans vigtigste sprogbrug i Bibelen handler om enhed omkring Jesus, og at menigheden skal illustrere den enhed. Men hvad kan folkekirken lære af Paulus' tilgang i dag?

Nutidens utopiske udfordringer

Den gamle apostel var en radikal tænker og idealist, og måske endda utopist, konkluderer Kasper inden han åbner op for spørgsmål og kommentarer fra de mange ansigter på skærmen. "Paulus kan mest bruges til inspiration, for selvom problematikkerne ikke er nye for kirken, så ser verden meget anderledes ud i dag, end den gjorde for 2000 år siden". 

Integration ramme folkekirken hårdt i samvittigheden. Det er en af de første plenum perspektiver, formuleret af en deltager som er sognepræst. "Man skal opgive noget og opdager ens naturlige tryghed i det vandte, selvom man kan have andre idealer. I Hillerød søger vi fællesskaber med nydanskere, men det er enormt svært uden der medfølger en 'os' og 'dem', 'svage' og 'stærke' dynamik." Den stærke kan ligeså meget være den nye dansker fastslår præsten fra Hillerød, og fortsætter; "det handler om kontrol som skal afgives, og det er i den afgivelse den stærke viser sig." 

Hvad ville Paulus sige til det sekulære samfund, spørger en anden sognepræst i det digitale rum. Paulus var ikke samfundstænker, minder Kasper om og sondrer, om Paulus' tanker muligvis kan overføres til en forståelse af den sekularisering som ramme, der skal skabes enhed om i det moderne samfundet, i stedet for Jesus. 

Nutiden viser dog klart fordelen ved at bruge Jesus og kristendom som billede på vellykket integration, pointerer en norsk deltager. Fordi, "integration handler om magt. Paulus er konkret fordi han kalder os til Jesus og ikke en nation, kultur eller etnicitet. Jesus overgår alt andet." 

Vil du se eller høre hele webinaret, så du kan få alle perspektiverne med?

Så kan du finde video-optagelsen på vores youtube, eller lyd-optagelsen på vores soundcloud. 

Følg med på vores facebook for flere webinarer i fremtiden. Det er altid gratis og alle er velkomne. 

Af Anne Katrine Ebbesen