Temadag om krigstraumer
Syv kontaktpræster for asylansøgere og flygtninge i Roskilde Stift har været til temadag om krigstraumer, for at være bedre rustet til mødet med ofre for krig og terror
Roskilde stift har siden sommeren 2015 haft udpeget en præst i hvert provsti, der fungerer som kontaktpræst vedr. asylansøgere og flygtninge.
Se listen over kontaktpræster i Roskilde stift.
Syv af disse var i slutningen af september samlet til en temadag om mødet med flygtninge, der bærer på svære traumer fra deres flugt fra terror og krig. Dagen var tilrettelagt af stiftets koordinator for tiltag overfor asylansøgere og flygtninge, Michael Rønne Rasmussen. Psykolog Lars Koberg Christiansen fra Psykologisk Konsultation stod for to spændende oplæg og drøftelser.
Som udgangspunkt lagde Lars Koberg Christiansen vægt på, at mødet med krigsramte flygtninge altid finder sted i det almenmenneskelige felt, hvor der er fokus på det ens og det fælles. Dernæst er mødet med den enkelte udtryk for noget enestående og unikt, der ikke må underlægges et ensrettet religiøst eller diagnostisk perspektiv. Hertil kommer et kulturelt perspektiv, som gør at de fælles menneskelige erfaringer kan få meget forskellige udtryk. Alt dette må imidlertid ikke få os til at se bort fra, at mødet med menneskelig grusomhed i ekstrem grad har givet de ramte erfaringer, som det kan være svært for udenforstående at forholde os til.
Blandt de eksistentielle temaer, som i særlig grad kommer til udtryk i mødet med krigsflygtninge er kampen for overlevelse, sorgen over tab af ejendom, familie, sprog og tillid til andre, men afgørende og mest påtrængende er behovet for at fastholde eller vinde en helt ny og anderledes funderet identitet og selvforståelse.
Når flygtningene er kommet i sikkerhed, har de først og fremmest brug for følelsen af ”normalitet” i hverdagen i form af orden, struktur og forudsigelighed. Regelmæssig skolegang og arbejde indeholder i sig selv et terapeutisk element, og dagligdagens rytmer kan understøttes af fælles markeringer af højtider og fester. Det kan være religiøse eller nationale højtider eller bare det at forberede og spise et måltid samme. Flygtninge har behov for at blive set og anerkendt og for at blive mødt med tålmodighed og forståelse fra omgivelserne.
At komme sig efter et alvorligt traume er et livsvarigt projekt, man aldrig bliver færdig med – og alle personlige midler vil blive inddraget i processen. Resultatet kan blive et broget liv med både gode og dårlige perioder. Traumet vil forblive en ”klangbund” resten af livet, men ligesom skaderne er opstået i relationer, sker reparationen også primært i menneskelige relationer. Derfor er vi som mulige relationer alle en vigtig del af processen.
Af Michael Rønne Rasmussen, bearbejdet af Pia Nielsen
