“Vi skal have en mere nysgerrig tilgang til integration” 

Lone Kiilerich har haft lange ophold i udlandet som har givet hende en god forståelse for, hvor vigtigt det er at føle sig som en del af en kultur, og hvordan ens kulturelle bagtæppe bliver endnu vigtigere i mødet med andre, fremmede kulturer.

“Jeg har sammenlagt boet lidt over 2 år i udlandet i forskellige lande, og jeg har erfaret, hvor vigtig nationalfølelse og kulturel baggrundsforståelse er. Lige pludselig blev mortensaften vigtig for mig. Det sammenhold der er, når man deler en fælles kultur og forståelse for hvorfor vi agerer, som vi gør, bærer enormt stor betydning,”, fortæller hun og fortsætter: 

“Da jeg boede i Australien, var jeg også tilknyttet den danske kirke, hvor jeg mødte familier, som havde været bosat i landet i mange år, men stadig holdt fast i de danske traditioner i et dansk fællesskab. Nationalfølelsen og glæden ved fællesskabet og traditionerne forsvinder ikke, selvom man er integreret. Derfor stiller jeg mig ikke undrende overfor, at migranter samler sig i tætte fællesskaber med de mennesker, de har et kulturelt fællesskab med. Vi kan alle sammen være skræmte af det ukendte.” 

Lone Kiilerichs erfaring fra sit udlandsophold har givet hende en forståelse for de følelser man kan stå med, når man på den ene side ønsker at holde fast i sin egen kultur og traditioner og på den anden side gerne vil integreres og være en del af den kultur, man befinder sig i. Det er derfor vigtigt, at man i integrationsarbejde tager højde for, at den kulturelle forbundethed kan stritte i to retninger på samme tid.

“Vi skal have en mere nysgerrig tilgang til integration, hvor vi udviser nysgerrighed overfor deres kulturelle baggrund. Det handler ikke om, at de skal forandre sig, det handler om, at vi skal finde ud af at leve sammen. Dem, der kommer hertil, de behøver ikke blive danske og leve som danskfødte borgere for at være integreret. Man kan godt være integreret og samtidig have plads til at have sin egen kultur med,” fortæller Lone Kiilerich om integrationsarbejdet og fortsætter:

”Som nyankommet bliver man i en vis grad nødt til at ændre sig for at kunne passe ind i det omkringliggende samfund. Det gjorde jeg også indimellem, da jeg boede i eksempelvis Israel i forhold til påklædning og skikke. Integration handler også om at være nysgerrig på og vise respekt for det land man bor i. Nysgerrigheden går begge veje, og kan man ikke vise interesse og respekt for hinanden, kan det blive svært at bo side om side.”

Hvad kan kirken gøre for at støtte integrationen?

”På baggrund af hvad jeg har hørt fra andre kirker, der arbejder med integration, virker det til, at der er større tillid til kirken end til kommunen. Tilliden kan bruges til at invitere indenfor i kirken til arrangementer og tiltag, men jeg tror også, at det er vigtigt, at kirken kommer ud i lokalsamfundet og møder migranterne på deres hjemmebane i deres lokalområde. Tilliden kan muligvis bruges til at skabe forståelse for de forskelle og ligheder der er blandt etnisk danske og dem med en anden etnisk herkomst”, uddyber hun.

Kirken kan altså forsøge at række ud på flere måder – både ved at invitere nydanskere ind i kirken ved arrangementer og ved at møde dem i deres lokalområde og derigennem vise, at det kirkelige fællesskab rækker ud over kirkerummets vægge.

Forhåbninger til arbejdet

I forhold til integrationsarbejdet ligger der også en del forudgående arbejde med afklaring af hvilke ønsker og eventuelle udfordringer, der skal arbejdes med: 

“Mine forhåbninger, for den del af jobbet der handler om integration, er at tage udgangspunkt i hvilke ønsker og behov, der er blandt beboere med anden etnisk baggrund og bl.a. finde ud af, hvilke tanker de har omkring integration, samt hvilke udfordringer de ser i deres nærmiljø ift. integration, og om de evt. har ideer til, hvad der kan afhjælpe disse udfordringer”, udtaler Lone Kiilerich.  

Selvom Lone Kiilerich ikke havde kendskab til Kirkernes Integrationssamarbejde i Holstebro før sin ansættelse, oplever hun allerede dyb respekt for hinanden på tværs af kirkerne og respekt for arbejdet: 

“Jeg oplever, at der er stor respekt for hinanden og et ønske om at samarbejde. I mine øjne er respekten og ønsket om samarbejde værdifuldt på flere områder. En af fordelene er, at når nogle kirker eller foreninger kan have svært ved at finde nok ressourcer til et tiltag, kan man i fællesskab opnå tilstrækkelige ressourcer til at igangsætte tiltaget. I mit arbejde med integration håber jeg, at dette samarbejde vil blive tydeligt”, understreger Lone Kiilerich og påpeger dermed, hvordan KIS tilbyder en særlig mulighed for, at flere kirker og foreninger kan igangsætte meningsfulde tiltag og initiativer, der kan styrke det brede fællesskab. 

Blå bog 

Lone Kiilerich har en bachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation og en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Hun har desuden gennem erfaring med samarbejde og koordinering af frivillige, oparbejdet en grundlæggende forståelse for kulturforskelle, ledelse, kommunikation, og hun har endvidere erfaring som volontør i Jerusalem for Israels Missionen. 

“Jeg startede d. 1. okt. i en todelt projektstilling som frivilligkoordinator i Holstebro. Den ene del af jobbet handler om at facilitere nogle frivillige tiltag på Center for Sundhed og derigennem yde eksistentiel åndelig omsorg. Den anden del handler om at facilitere frivillige tiltag, der skal bakke op omkring integration og godt naboskab, i samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Trekanten i Holstebro og KIS”, udtaler Lone Kiilerich. 

Stillingen er nyoprettet, og der er derfor en del definitorisk arbejde, der skal gøres for at afgrænse, hvilke tiltag, der allerede eksisterer i Holstebro, og hvilke tiltag, der ville være særligt frugtbare at få op at køre i den nærmeste fremtid.