Webinarrække for migrantpræster om at være kirke i Danmark
20 internationale præster og ledere har været digitalt samlet ni onsdage, for at høre og holde åbent forum om hvad det vil sige at være kirke i Danmark.
Hvordan kan folkekirken og migrantmenigheder blive bedre til at samarbejde? Hvordan kan kirken blive mere relevant for unge i Danmark på tværs af etnisk baggrund? Er folkekirken i virkeligheden styret af staten? Og hvilke krav er der, når man skal registreres som trossamfund i Danmark?
Disse og mange flere spørgsmål var på programmet i en webinarrække for internationale præster og migrantpræster, som har fundet sted siden nytår med ca. 20 deltagere hver uge. Til webinarerne har der hver gang været et eller to oplæg om et bestemt emne, efterfulgt at samtale blandt deltagerne.
Webinarrækken blev til som opfølgning på en seminardag i september for præster og ledere i internationale kirker og i folkekirken, hvor der blev efterspurgt mere kendskab til hinanden samt viden om det at være kirke i den danske kulturkontekst. I en tid, hvor samfundet og kirkerne er begrænset af corona, er det positivt at opleve, hvordan denne nye online platform har bragt os tættere på hinanden.
Christophe Ndikuriye fra Vejle er en af dem, som har deltaget i webinarerne. Han er uddannet fra 3K-uddannelsen i Aarhus og arbejdede allerede inden han kom til Danmark som diakon i den anglikanske kirke i Burundi, hvor han oprindeligt kommer fra.
Christophe, hvorfor deltager du i webinarerne?
”De forskellige kirker opererer alle under den samme Herre. Hvor langt kan vi ikke nå, hvis migrantmenigheder og folkekirken begynder at arbejde sammen på tværs? For mig som diakon i den anglikanske kirke, hvor vi jo i kraft af Porvoo-erklæringen har fuldt kirkefællesskab med folkekirken, er det let at gå ind i et sådant samarbejde.”
Hvad har du lært?
”Alle emnerne har været relevante for mig. Emnet om diakoni var særligt relevant, fordi det gav den teologiske basis og satte en konceptuel ramme for det diakonale arbejde i praksis. Webinaret om mission og spiritualitet var også godt. Når nogen ser folkekirken udefra, så kan man godt få fornemmelsen af, at der ikke er så meget liv. Men det er der nogen steder. Det giver en oplevelse af ikke at være alene i arbejdet.”
Hvad kan vi gøre sammen?
”Lokalt kunne migrantkirker og folkekirken for eksempel stå for at lave et udadrettet, offentligt event sammen, lidt ligesom til Himmelske Dage i Herning. Så kunne både folkekirken og migrantkirken begge stå for at forkynde evangeliet, hver på hver sin måde.”
Af Søren Dalsgaard