Årsberetning 2022

Download årsberetningen som PDF-fil

2022 – Verden satte igen dagsordenen

Et over 50 år gammelt økumenisk slogan siger, at verden sætter dagsordenen for kirken. Det skal forstås som den økumeniske bevægelses ønske om at være verdensvendt. Vi har haft to år med pandemi, herefter krig i Europa med heraf følgende økonomiske megaskift og flygtningestrømme. For ikke at nævne strømmen af klima-rekorder, der fortsætter bevidnelsen af, at klimakrisen skal tages alvorligt. På denne måde presser verden sig ind på kirken, så vi ikke kan ignorere råbene. Det bidrager til erkendelse af, at gensidig forbundethed i én verden ikke er en valgfri mulighed, men et grundlæggende vilkår.

Vi er alle påvirket: Danmark som en del af Europa. Folkekirken som en del af samfundet og Det mellemkirkelige Råd (MKR) som en del af folkekirken. Vores samfundsliv påvirkes, folkekirken responderer ud fra dens særlige forudsætninger, og ud fra MKR sine. MKR finder her sin berettigelse i at være til rådighed for folkekirken i anliggender, hvor den udfordres til mellemkirkelig, folkelig og samfundsmæssig deltagelse.

Forbundetheden går videre til de internationale økumeniske kirkefællesskaber, som folkekirken er medlem af, hvor fx Kirkernes Verdensråds generalforsamling med stor synlighed og nerve var præget af samtale om krigen i Ukraine. På klædelig vis modvirker verdens påtrængenhed de økumeniske organisationers fare for at gøre sig selv til både subjekt og objekt for det økumeniske og viser deres evne til at bistå i kirkernes arbejde med at finde og formidle tro, håb og fællesskab i en tumultarisk verden.

Gennem disse oplevelser påvirkes forståelsen af ”det økumeniske” fra at være et kirkeligt ord, som nogle bruger omkring en særlig bevægelse for kirkens enhed, til en bredere forståelse af, at verden i sandhed er et oikoumene, én fælles husholdning, hvor ingen af os kan sætte os udenfor og påstå, at ”de andre” ikke vedkommer os. ”De andre” findes ikke i en afsondret verden, og Gud, der har skabt verden uden landegrænser, sender kirken til tjeneste i denne grænseløse verden, der på så mange områder nu flyder sammen med vores ”eget land” og vores egen kirke.

Et unormalt normal-år

For Det mellemkirkelige Råd oplevedes 2022 som tilbagevenden til ”det normale” efter pandemien, skønt vigtige møder og konferencer blev aflyst i begyndelsen af året. Men 24. februar redefinerede så igen ”det normale” med den form for undtagelsestilstand, som Ukraine-krigen er. Fra dag ét var MKR involveret med analyse og kirke­kontakter, og fra dag to på folkekirkelig forberedelse til modtagelse af flygtninge. De seneste års arbejde med bevidstgørelse om migration og opbygning af stiftsbaserede ressourcenetværk viste, at vi i dag folkekirkeligt er et meget bedre sted end ved den sidste flygtningestrøm i 2015. Fx kom de seneste års beskæftigelse med indvandring af ortodokse kristne til Danmark os til gode, idet en del allerede havde en vis forståelse for den ortodoks kirketradition, som ukrainske flygtninge bærer med sig. Men udfordringerne er komplekse. Vi har stadig meget at lære for at kunne begå os i de ortodokse kirkers ordninger og interne fraktioner.

På det globale niveau er kirkekonflikten en del af selve krigen. På det niveau er folkekirkens rolle naturligvis marginal, mens Kirkernes Verdensråd fra krigens begyndelse har søgt at være formidler af samtale mellem Moskva-kirken, ukrainere og den øvrige kristne verden. Det lutherske Verdensforbund var hurtigt klar i sin rolle med humanitær bistand til flygtninge i og fra Ukraine. Og Konferencen af Europæiske Kirker afsøger, hvordan den kan genoptage sin historiske rolle omkring samtale i konfliktzonen mellem Øst og Vest.

Når alt dette er sagt om denne undtagelsestilstand, er det vigtigt at pege på alt det, der forløb planmæssigt og inden for normal-skalaen. De efterfølgende sider giver et kort overblik over de mangesidige arbejdsområder, det mellemkirkelige arbejde aktuelt består af.

Tak til alle samarbejdspartnere i stifter, provstier, sogne, frie organisationer, netværk mv., der har bidraget til at sammenstykke denne mosaik.

Væsentlige arbejdsområder og resultater - Danmark

Nyvalgt mellemkirkeligt råd

Der var vagtskifte i 2022. En rådsperiode sluttede og en ny begyndte. I april blev et nyt råd sammensat. Halvdelen af rådsmedlemmerne var nyvalgte, lige så vel som formandskabet bød på nye ansigter. Professor i teologi Peter Lodberg, Århus stift, blev valgt som forperson. Som næstforperson blev Niels Nymann Eriksen fra Københavns stift valgt, og Lisbeth Damgren fra Aalborg stift blev valgt som kasserer. Den nye rådsperiode indledtes med grundige drøftelser af hvilke prioriteringer man ønskede sig i Rådet, og det mundede ud i 14 sigtepunkter, der - i tillæg til og udbygning af det eksisterende arbejde - sætter lys på nogle behov i den kommende arbejdsperiode:

Sigtepunkter 2022-2026:

1. Styrke relationer mellem stiftsråd/stiftsudvalg og Det mellemkirkelige Råd
2. Styrke relationer til andre kirkesamfund og organisationer i Danmark og internationalt
3. Receptiv økumenik - hvad kan kirker lære af hinanden?
4. Tydeliggørelse af folkekirkens økumeniske gæstfrihed
5. Fortsat arbejde for genoptagelse af lovforberedende arbejde om dobbelt medlemskab m.v.
6. Studierejser og venskabsmenigheder
7. Kommunikation af relevant skriftligt materiale fra internationale kirkelige organisationer
8. Relationer til den tyske lutherske kirke
9. 1700 års jubilæum for Nikæa i 2025 og 500 års jubilæum for Confessio Augustana i 2030.
10. Relationer til ortodokse kristne i Danmark
11. Ukraine-krigens mange dimensioner
12. Det økumeniskes interreligiøse dimensioner
13. Grønlands kirke
14. Sekretariatsarbejde for internationalt økumenisk projekt

Himmelske Dage 2022

Et højdepunkt for det økumeniske Danmark var naturligvis Himmelske Dage, der fandt sted i Kristi Himmelfarts­ferien i Roskilde. Her samledes tusindvis af mennesker på tværs af kirker og kirkesamfund til festlige økumeniske kirkedage. MKR har takket være en særbevilling fra Fællesfonden fungeret som landssekretariat for Danske Kirkedage og for landskomitéen, som har til opgave at give kirkedagene en kontinuerlig forankring på tværs af landet og kirkemiljøer. På Himmelske Dage i Roskilde var MKR til stede ved en hyppigt besøgt stand på Mulighedernes Marked og var med til at afholde arrangementer om bl.a. Ukraine, om religionsdialog samt den store forbønsgudstjeneste i Roskilde Domkirke, hvor pakistanske Asia Bibi gav vidnesbyrd om at blive forfulgt pga. sin tro.

Besøgsrejse til Færøerne - den færøske kirke er igen observatør i Rådet

MKR var i begyndelsen af oktober på besøgsrejse på Færøerne. Rejsen bød på ekskursioner til kirkerne i Klaksvik, Gøta og Kirkjubyør samt spændende møder med repræsentanter fra Den færøske folkekirke, Den Katolske Kirke, Pinsekirken og Plymouth-brødrene og en bred vifte af kirkelige organisationer. De færøske kirker fandt stor inspiration i at lytte til danske erfaringer med at opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer og politisk interesse­varetagelse på tværs af kirkerne. Det mundede ud i en hensigtserklæring om at etablere et kristent økumenisk Råd på Færøerne.

Den færøske kirke var repræsenteret i Det mellemkirkelige Råd frem til 2007, hvor kirken blev selvstændig og frigjort fra Den danske Folkekirke. Ved besøgsrejsen til Færøerne udtrykte biskop Jogvan Fridriksson og domprovst Uni Næs ønske om at genoptage relationen til Det mellemkirkelige Råd. På det efterfølgende rådsmøde i december besluttedes det at genoptage traditionen med at give færøsk repræsentant fast observatørstatus i Rådet.

Den færøske kirke ønsker på sigt at søge medlemskab i Porvoo-fællesskabet og i Det lutherske Verdensforbund. Her vil kirken samarbejde med Det mellemkirkelige Råd om at knytte relationer til de internationale organisationer. Læs mere om Rådets rejse til Færøerne her.

Studierejse til Vatikanet

Samtalegruppen mellem folkekirken og Den katolske Kirke i Danmark drog sammen på studierejse til Rom i november. Her blev der lejlighed til personligt at hilse på Pave Frans, og der var møder med kardinal Paul Gallagher (Pavens ”udenrigsminister”) samt kardinal Kurt Koch fra Det pavelige Råd for Kristen Enhed. Rejsen var et led i den længerevarende formaliserede dialog mellem Den danske folkekirke og Den katolske Kirke i Danmark, der består af dybdegående samtaler om bl.a. embedsteologi, ekklesiologi og enhedsforståelse. Læs mere om rejsen her.

Rapport om lokal-økumenisk arbejde

I foråret 2022 gennemførte Danske Kirkers Råd sammen med Folkekirkens mellemkirkelige Råd en kortlægning af lokalt økumenisk arbejde. Rapporten er den første kortlægning af lokalt økumenisk samarbejde og undersøger både, hvad der samarbejdes om, og hvad erfaringerne med det økumeniske samarbejde er. I rapporten kan man læse en række casestudier og en række anbefalinger i forhold til at styrke lokalt økumenisk samarbejde. Kort fortalt er konklusionen i rapporten, at der er stor opbakning og kun ringe teologisk modvilje mod lokalt økumenisk samarbejde. Desuden identificeres 65 kirker og menigheder i større byområder med et højt økumenisk engage­ment, der kan tjene som inspirationsgivende ”fyrtårne” i det kirkelige landskab. Læs mere om rapporten her.

Offentlighedsteologi

Bl.a. inspireret af Det lutherske Verdensforbunds fokus på public theology, besluttede MKR i 2018 at prioritere offentlighedsteologi, dvs. spørgsmålet om folkekirkens rolle i et åbent og pluralistisk samfund. Opgaven er todelt: Både at sikre den fortsatte folkelige og frie samtale om kristendommens samfundsmæssige rolle og også at folkekirken bidrager til den fælles samtale og dannelsen af sine egne medlemmer.

Antologien Offentlighedsteologi. En introduktion udkom 3. november på Eksistensen og blev præsenteret på Bog­Forum i Bella Centret. Bogen indeholder 3 indledende kapitler om offentlighedsteologi som begreb, i kirkehisto­rien og i den danske historie. Dertil kommer en række tematiske kapitler med eksempler på offentligheds­teologiske perspektiver på klima, identitet, perfekthedskultur, økonomi og flere andre emner.

Forfatterne og forlaget har inviteret til en webinar-serie, som introducerer bogen og de forskellige deltemaer. Webinarerne finder sted som en række fyraftensarrangementer fra november 2022 til og med marts 2023, og der er over 200 tilmeldte. Der er også en hjemmeside for bogen, hvor uddrag og anmeldelser kan læses: www.offentlig­hedsteologi.dk

Debatskole

Hvad former os? Sådan er overskriften for den debatskole, der for første gang løb af stablen i 2022. Debatskolen, et fondsfinansieret samarbejde mellem MKR og Kristeligt Dagblad, er et kursusforløb for unge mellem 18 og 30 år. Gennem en række oplæg og debatter fokuserer debatskolen på krydsfeltet mellem tro, eksistens og samfund. Kurset er en kombination af oplæg med erfarne meningsdannere og udarbejdelse af egne debatindlæg gennem sparring og feedback. Afslutningsvis medvirker kursisterne i et debatarrangement på Folkemødet på Bornholm. Debatskolen var en offentlighedsteologisk succes og bliver genoptaget i 2023. Læs mere om debatskolen her.

Migrantsamarbejdet

Ukraine-indsatsen

Året var naturligvis præget af den igangværende krig i Ukraine.

Folkekirkens menigheder mærkede krigens konsekvenser i form af det store antal ukrainske flygtninge, der kom til Danmark, og tog på et tidligt tidspunkt initiativ til at invitere ukrainere indenfor i kirken. De fleste flygtninge er af ortodoks bag­grund, og MKR fik i stigende grad henven­delser fra sogne og menigheder om, hvordan de skulle tage hånd om ukrainerne, og hvordan de skulle agere mellemkirkeligt.

Den store udfordring (pga. sprogbarrierer m.v.) har været at følge med i, hvad de mange flygtninge rent faktisk tænker, taler om indbydes og ønsker. Takket være en særbevilling fra Fællesfonden var det muligt for MKR at ansætte to nye ukrainsktalende medarbejdere, Johannes Wamberg Andersen og Viktoria Mortensen, som fik til opgave at lytte ind til ukraineres behov og udarbejde information og kommunikation til og med folkekirkelige aktører, herunder en hjemmeside på dansk og på ukrainsk med vejledning, liturgier, bønner til både ukrainere og folkekirkemenigheder mm. 

Desuden er der i samarbejde med forsker Emil Saggau udsendt survey til præster og provster i folkekirken med henblik på at kortlægge folkekirkens aktiviteter vedr. Ukrainske flygtninge og indsamle viden om holdninger og erfaringer fra mødet med ukrainske flygtninge. Rapporten viser, at der i folkekirken i 2022 var en massiv kirkelig og social mobilisering – faktisk den største siden Anden Verdenskrig.

Krigen har desuden været dagsordensættende i de internationale økumeniske organisationer, og MKR har derigennem fulgt den løbende internationale og kirkepolitiske udvikling og formidlet information til folkekirken og danske medier herom.

‘Almindeliggørelse’ af folkekirkelig interaktion med nydanskere

Folkekirkens Migrantsamarbejde påbegyndte i 2022 en proces med ”almindeliggørelse” af folkekirkens møde med nydanskere. Med nu over 900.000 indvandrere og efterkommere bliver det en folkekirkelig almindelighed at skulle møde borgere af anden etnisk baggrund. Det betyder ikke, at det ikke kræver noget af folkekirken som institution at kunne gøre dette professionelt.  Indsatsen for at skabe en inkluderende folkekirke for alle på tværs af sprog og kultur bør inddrage alle kræfter i folkekirken. Derfor ønsker migrantsamarbejdet de kommende år at styrke fokus på den brede kreds af ansatte i folkekirken, organister, gravere, kordegne, kirketjenere m.fl.

Gennem en grundigt survey, hvor aktører på tværs i folkekirken udtalte sig om ønsker og behov ift. migrantarbejdet, kunne man konkludere, at der er stor interesse og opbakning til at videreføre arbejdet med at skabe en inkluderende folkekirke på tværs af sprog og kultur. Arbejdet med at ”almindeliggøre” migrantarbejdet i folkekirken pågår de næste år med inddragelse af medhjælp fra Kirkefondet og den omfattende erfaring med folkekirkekultur og ekspertise i sogneanalyse og forandringsprocesser, der er at hente herfra.

Generelt må man konstatere, at migrantarbejdet vinder indpas mange steder i folkekirken. På landemoder i Aalborg, Odense og Helsingør nævnte biskopperne eksplicit integration af nydanskere som et vigtigt kirkeligt arbejdsområde, og Fyns stiftsråd har ‘Mødet migranter’ som et af deres fokusområder fra 2021 til 2025.

Landsforeningen af Menighedsråd har ligeledes haft migrantarbejde som et tematisk fokus i årets løb og i samarbejde med MKR og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter lancerede Landsforeningen i december et redskab, der giver menighedsrådene et overblik over, hvor mange migranter der er bosiddende hvert enkelt sogn. Ved hjælp af disse data kan menighedsrådene drøfte om sognets kirkelige tilbud matcher befolkningssammen­sætningen.

Som opfølgning på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters (FUV) befolkningsundersøgelse, har FUV besluttet at gå i gang med projektet “God praksis i kontakt med indvandrere og efterkommere?” MKR følger arbejdet gennem projektets følgegruppe.

Fokus på sproggrupper

“Provstisamarbejde om folkekirkeligt arbejde blandt migranter“ blev etableret i 2021 og tæller nu 11 provstier, fordelt på 5 forskellige stifter. Samarbejdet har til formål at udbrede evangeliet blandt migranter i Danmark inden for særskilte kultur- og sproggrupper samt fremme deres inklusion i samfundet og folkekirken. Der er for tiden mest fokus på arabisk og farsi.

Naser Rezaeih er af provstisamarbejdet ansat som koordinator for den farsitalende gruppe (især iranere og afghanere), for hvem han forretter gudstjeneste med nadver og tilbyder sjælesorg, oversættelse af bønner og liturgier mm. For denne gruppe blev der afholdt to store kirkelige sommerlejre med 200 deltagere i alt.

I samarbejde med Grundtvigsk Forum er der arbejdet med, hvordan man i folkekirken kan række ud til arabiske kristne i Danmark. Der brygges for tiden på en arabisk oversættelse af introduktion til Grundtvig. Birgitte Møldrup har besøgt samtlige arabisktalende kirketraditioner i Danmark og opbygget gode relationer til lederne, og der arbejdes på en arabisk konference næste år. Desuden har Indre Mission holdt velbesøgt konference for arabiske kristne i Danmark.

Eritreere i Danmark

Stigende spændinger mellem grupperinger for og imod regimet i Eritrea påvirker også de folkekirkemenigheder, der huser eritreiske ortodokse migrantmenigheder. Det er derfor et løbende opmærksomhedspunkt i migrant­samarbejdet.

Ydre mission kan også være en indre mission. Således har det folkekirkelige missionsselskab Promissio, der i mange år har sendt missionærer til Etiopien, valgt diakonalt og missionalt arbejde blandt etiopiere og eritreere i Danmark som fokusområde i det nye år.

Religionsmøde

I marts måned afholdt MKR sammen med Folkekirke og Religionsmøde en velbesøgt webinarrække samt (fysisk) konference om religion og forskellighed.  

Der har været afholdt møder mellem MKR og Folkekirke og Religionsmøde på formandsniveau mhp. at identificere snitflader og samarbejdsmuligheder.

Migrantpræster og ledere

Der er gode relationer mellem folkekirken og ledere af migrantmenigheder. Netværket af danske og internationale præster/ledere i København mødes hver anden måned. Desuden var der traditionen tro migrantpræs­tekon­ference i august hvor også mange folkekirkepræster deltog.

Som et øvrigt resultat af samarbejdet mellem MKR og migrantpræster blev der afholdt Prayer for the Nation, hvor en fyldt domkirke i København lagde rammen for bøn for nationen på Store Bededag.   

Væsentlige arbejdsområder og resultater - internationalt

Kirkernes Verdensråd 
- den globale kirkes fællesskab

Kirkernes Verdensråd (KV) kunne endelig afholde deres længe ventede generalforsamling, som fandt sted i Karlsruhe i Tyskland d. 31. august til 8. septem­ber 2022. Der deltog 4000 kirkefolk fra hele verden, heriblandt 30 danskere fra folkekirken, Baptistkirken og Metodistkirken. Folkekirkelig delegationsleder var biskop Peter Birch, Helsingør stift. Kirsten Auken og Sofie Petersen trådte ud af centralkomitéen, og stud.theol. Anne Hjul Johannessen blev valgt som nyt medlem. Læs KV-rapport her.

Den rumænske ortodokse Ioan Sauca været konstitueret generalsekretær og engageret dybt i arbejdet for fred og forsoning i Europa og har som en af de få kirkelige aktører haft en direkte linje til Moskva-Patriarkatet under Ukraine-krigen.

Ved generalforsamlingen i Karlsruhe valgtes den sydafrikanske professor Jerry Pillay som ny generalsekretær. Pillay er meget erfaren inden for den økumeniske verden og har pga. sine erfaringer fra apartheid-tiden engageret sig særligt aktivt i Palæstina-spørgsmålet.

Den serbisk ortodokse Andrej Jeftić er blevet ny formand for Faith and Order kommissionen, hvor man på tværs af kirker arbejder med de fundamentale teologiske og kirkelige spørgsmål. Her sidder postdoc Maria Munkholt Christensen som aktiv repræsentant for folkekirken.

Efter en corona-pause blev Ecumenical Accompaniment Programme in Palestine and Israel genoptaget. Det er et inter­nationalt kirkeligt ledsagerprogram, der går ud på at sende unge frivillige til Palæstina for at følge lokale israelere og palæstinenseres hverdag og få et direkte indblik i den israelsk/palæstinensiske konflikt. Danske deltagere rekrutteres i et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Danske Kirkers Råd og MKR.

Det lutherske Verdensforbund – et globalt fællesskab af lutherske kirker

Den estiske teolog Anne Burghardt blev valgt som ny generalsekretær i Det lutherske Verdensforbund (LVF). Med en opvækst i et postkommunistisk samfund er et af hendes mærkesager at være kirke i et sekulariseret samfund, hvor kirkens autoritet absolut ikke er givet.

LVF har gjort en stor indsats for at støtte de lutherske mindretalskirker i Østeuropa, som pga. krigen i Ukraine har taget imod ukrainske flygtninge i stort antal og ydet en kæmpemæssig diakonal indsats. Desuden har LVF optaget den tyske lutherske Kirke i Ukraine som nyt medlem af verdensforbundet.  

Efter afslutningen på det fællesnordiske lutherske pilotprojekt om ‘Baptism in Times of Change’ i januar 2022 har MKR bidraget aktivt i udarbejdelsen af LVFs studiedokument om luthersk identitet og hvordan, man på tværs af verdens regioner forstår sig som luthersk. Dokumentet skal præsenteres ved Det lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Krakow, Polen i september 2023.

Konferencen af Europæiske Kirker 
– et fællesskab af ortodokse, anglikanske og protestantiske kirker og kirkeråd i Europa

Det europæiske kirkefællesskab (KEK) er i gang med et strategisk skifte. Den danske generalsekretær Jørgen Skov Sørensen har fremlagt en strategi, som er godkendt af hovedbestyrelsen. Den går ud på at skabe organisatorisk fokus og zoome ind på hvilke kerneopgaver KEK bedst kan løfte. Desuden er ambitionen at udvikle sig til at blive et fællesskab af kirker, der i højere grad inddrages og forpligter sig på ar arbejde med på fælles at løfte projekterne.. Til gengæld løsner KEK båndene til klimanetværket ECEN og den kirkelige migrant-kommission CCME, som fremover finansielt må stå på egne ben.

Konkret arbejder KEK med et projekt om religionsfrihed og beskyttelse af helligsteder (SASCE), som er støttet af EU-midler. Desuden har KEK fremlagt et nyt initiativ, ”Pathways to Peace”, der handler om at arbejde for fred, forsoning og retfærdighed i et krigsramt Europa.

MKR deltager i KEKs arbejdsgruppe om ekklesiologi og mission, hvor man ser nærmere på hvilke opgaver, kirkerne står over for, i lyset af stigende migration i de europæiske samfund.

Fællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa

Vi er fra dansk side vældig engageret i det kirkelige fællesskab af protestantiske og reformerte kirker i Europa (CPCE/Leuenberg-fællesskabet). Professor Ulla Schmidt, Aarhus Universitet, er medlem af studiegruppen om køn og seksualitet, som netop har udgivet studiedokumentet ”There is no male or female”. Jette Rønkilde Bendixen og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken deltager i studiegruppen om nadver.

CPCE har desuden afholdt flere konferencer med folkekirkelig deltagelse:

• En konference for unge teologer og teologistuderende om protestantisme og nationalisme -LINK
• Et seminar om flersproglig og flerkulturel liturgi -LINK
• En konference om ”mixed economy”, en kirkelig praksis med mangfoldige former for fællesskaber.
• Et seminar om ”Christian Speaking of God”. Lektor Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen er medlem af arbejdsgruppen. Dokumentet forventes færdigt forud for CPCEs generalforsamling i 2024. Læs mere

Porvoo – et netværk af lutherske og anglikanske kirker i Nordeuropa.

Det er 25 år siden, at Porvoo fællesskabet blev dannet i den finske by Porvoo. Derfor var det naturligt, at fællesskabet afholdt sit jubilæumsmøde i Finland. Mødet bar præg af nabolandets aggression mod Ukraine, og der blev forfattet et brev til Patriark Kirill fra Moskva-patriarkatet, hvori fællesskabet fordømmer krigen og opfordrer Kirill til at forsøge at bringe en ende på krigen. Læs mere. MKR påtog sig i 2022 opgaven som luthersk sekretær for fællesskabet, der sammen med den tilsvarende anglikanske er de drivende kræfter omkring fællesskabets aktiviteter.

Presse og kommunikation

Det mellemkirkelige Råd blev omtalt jævnligt i medierne i 2022. Oftest var det som ekspertkilder i sager om integration/migration, om krigen i Ukraine eller i kirkepolitiske spørgsmål, bl.a. om dobbelt kirkemedlemskab. MKR var hyppigst citeret i Kristeligt Dagblad, men MKR og dets arbejdsområder blev ligeledes gengivet i DR Nyheder, P1 (Tidsånd m.v.), Altinget og forskellige lokalaviser. Desuden blev MKR omtalt i kirkelige medier som kirke.dk, folkekirken.dk, stifternes hjemmesider og årsskrifter, Menighedsrådenes Blad, Præsteforeningens Blad, Kirken i Dag, Impuls, Udfordringen og Samvirkende Menighedsplejers magasin Sammen.  

Over 140.000 brugere så opslag/annoncer på MKR og Migrantsamarbejdets Facebook og Instagram i 2022.

Desuden har MKR deltaget i møder ang. den fremadrettede organisering af folkekirkens kommunikation samt folkekirkens intranet, idet MKR har stor interesse i, at dette intranet kommer til at fungere som folkekirkeligt bredt formidlende platform af bl.a. MKRs interesseområder.

MKR udgav ”Sammen om integration”, som er en folder om, hvordan kirker og kommuner kan samarbejde om at skabe god integration.

Desuden blev ”Træd indenfor - folkekirken er åben”, præsentationsfolderen, udgivet på ukrainsk samt på litauisk. Folderen fås allerede på en række andre sprog.

Tak for jeres indsats!

Tak til alle aktive mellemkirkelige kræfter i sogn, provsti, stifter

Det mellemkirkelige arbejde trives først og fremmest, fordi det lever ude i sognene og menighederne rundt omkring i Danmark. Tak til alle, der har bidraget med stort og småt i årets løb ved at skabe forbindelse og forståelse mellem kirkerne!

Tak til alle, der har været direkte involveret i Mellemkirkeligt Råds arbejde i rådet, følge- og arbejdsgrupper.

In memoriam

I 2022 måtte vi tage afsked med tre personer, som har haft stor betydning for Det mellemkirkelige Råd.

Torben Rechendorff (1937-2022)

Torben Rechendorff var i sin tid som kirkeminister (K) en vigtig medspiller i etableringen af Det mellemkirkelige Råd i 1989. Rechendorff var en dygtig erfaren politiker med klare visioner. MKR skylder ham en stor tak for hans store bidrag til det mellemkirkelige arbejde i Danmark.  LINK

Britta Schall Holberg (1941-2022)

Tidligere sundhedsminister Britta Schall Holberg (V) var formand i de allerførste to rådsperioder i Det mellemkirkelige Råd. Det var under Schall Holbergs ledelse, at Rådet besluttede at bekræfte folkekirkens medlemskab af Det lutherske Verdensforbund, Kirkernes Verdensråd og Konferencen for Europæiske Kirker. Hun gjorde en stor indsats for at sikre, at Rådet blev et folkekirkeligt samarbejdsorgan, som afspejlede folkekirkens bredde. LINK

Hanna Broadbridge (1945-2022)

Som repræsentant for Aarhus stift var Hanna Broadbridge et særdeles aktivt og engageret medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd fra 2006 til 2022 og sad ligeledes i formandsstolen fra 2010 til 2014. Med sin sprudlende iver og store viden var hun i mange år i centrum i det økumeniske og mellemkirkelige arbejde i Danmark, og hun var bredt kendt og anerkendt i dansk og internationalt kirkeliv. Læs Peter Lodbergs mindeord HER.

Kort og godt om Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken. Rådet blev oprettet ved lov i 1990 og tager stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer og følger deres arbejde.

Det mellemkirkelige Råd har i opdrag at varetage folkekirkens internationale medlemskaber samt kontakt til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og i udlandet. Ved mellemkirkeligt arbejde forstår man de kristne kirkesamfunds kontakter og samtaler med hinanden. Formålet er at skabe forståelse og respekt for andre kirker og trossamfund trods forskelle i lære og tradition.

I Rådet sidder et medlem udpeget fra hvert af folkekirkens 10 stifter, en repræsentant for Kirken i Grønland samt to af folkekirkens biskopper, som begge er udpeget af Kirkeministeriet. Rådet har et sekretariat på Frederiksberg.