Webinarserie: Sammen om Ukraine
Det er over et år siden, at Rusland indledte sin invasion af Ukraine. Ukraine har gennemgået prøvelser som de færreste af os overhovedet kan forestille os. Landet er dog langt mere end de nyheder, som når os nu. Det er et land med en lang og voldsom historie, en dyb kultur og som har meget at tilbyde verden.
I denne webinarrække vil du have mulighed for at lære Ukraines historie og kultur bedre at kende, høre hvordan det står til med de ca. 37.000 ukrainere, som er kommet til Danmark siden krigens begyndelse, og hvordan kirken kan engagere sig i arbejdet med Ukraine og ukrainere. Webinarene henvender sig til dig, som er nysgerrig på at vide mere, eller som har et engagement med ukrainere, om det er gennem dit arbejde eller som frivillig.
Det er ikke nødvendigt at deltage i alle webinarer, så du kan udvælge dem, som du har lyst til at deltage i.
Ukraines historie
16. august klokken 16.00-17.00.
Dette webinar vil holdes af historiker Johannes Wamberg Andersen, som har været bosat en årrække i Ukraine. Johannes vil gennemgå Ukraines historie i grove træk, grundlæggelsen af staten, forholdet til Det Russiske Imperium, Sovjet og Ukraines uafhængighed. Han vil tegne linjerne, som giver den historiske kontekst, og forklare Ukraines mangefacetterede forhold til Rusland. Han vil også komme ind på hvad, der har ledt ukrainerne til deres heltemodige indsats i krigen mod det russiske regime.
Tilmeld dig her: https://forms.office.com/e/AnUeTJQ2Aq
Religion og kultur i Ukraine
23. august klokken 16.00-17.00.
Emil Saggau (PhD, forsker ved Lunds Universitet og gæsteforelæser ved det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet med speciale i den ortodokse kirke). Webinaret vil tage udgangspunkt i den nuværende kirkepolitiske virkelighed, men vil også forklare rødderne hertil. Emil vil give indsigt i den forvirrende kirkelige virkelighed i Ukraine med flere ortodokse kirker, samt forklare ukrainernes religiøsitet.
Tilmeld dig her: https://forms.office.com/e/CLjM022sUN
Ukrainere i Danmark
30. august klokken 16.00-17.00.
Viktoria Mortensen, ukrainer, dansk gift, og koordinator for ukraineindsatsen i Folkekirkens Migrantsamarbejde. Hun vil fortælle om, hvilken befolkningsgruppe, der er kommet til Danmark, hvad er de kulturelle ligheder og forskelle er, hvilke udfordringer, vi kan møde, og hvordan vi bedst kan målrette et arbejde med ukrainere.
Tilmeld dig her: https://forms.office.com/e/m1f6A1KRbB
Kirkens engagement
6. september klokken 16.00-17.00.
Viktoria Mortensen og Zhanna Shevchenko. Zhanna er grundlægger af Bevar Ukraine, hun er selv flygtet fra krigen og er dybt engageret i arbejdet med ukrainere i Danmark. De vil sammen spørge og svare på: Hvordan har kirken reageret på den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig? Hvilken rolle kan kirken spille, og hvad er kirkens udfordringer i mødet med ukrainere, som primært er ortodokse?
Her har du mulighed for at blive klogere på ukrainerne, fortalt og forklaret med ukraineres egne ord.
Tilmeld dig her: https://forms.office.com/e/UhFJtHNRHG