I Hvidovre lykkes et væld af tværkulturelle indsatser takket være samarbejde på tværs af fire sogne i provstiet
I Hvidovre på den københavnske vestegn har fire sogne succes med at arbejde sammen om en bred migrantindsats i provstiet.
Foruden det månedlige tværkulturelle fredagsfællesskab er der sprogcafé, kvinde- og mandegrupper, venskabsfamilier, juniorklub samt kreativt værksted for ukrainere. Den årlige tværkulturelle lejr i november samlede i 2024 ca. 80 mennesker med rødder i hele verden til en weekend med fokus på fællesskab på tværs.
Det hele startede faktisk under flygtningekrisen i 2015. En gruppe lokale ildsjæle med tilknytning til Strandmarkskirken kontaktede dengang Hvidovre Kommune og spurgte, om de kendte til flygtninge, som havde behov for at være en del af et dansk fællesskab. Det gjorde de!
Den første gang flygtningene blev inviteret til fællesspisning i Strandmarkskirkens lokaler kom der 40 flygtninge sammen med de danske familier, som udgjorde ca. 20 personer. Det blev starten på Strandmarkskirkens Flygtningefællesskab, som siden har mødtes 1-2 gange om måneden.
Det viste sig efter kort tid, at behovene for nærvær og støtte til flygtningene var så store, at det var svært at gabe over opgaven på frivillig basis. Der var brug for en ansat medarbejder, hvis arbejdet skulle blive bæredygtigt og vokse yderligere.
Da flygtningene kom fra alle fire sogne i Hvidovre, var det oplagt at samarbejde på tværs. I dag går Hvidovre-Kirkernes Tværkulturelle Samarbejde derfor på tværs af de fire sogne.
Fra ildsjæl til projektleder
Priscilla Kjær Lassen har som ildsjæl lagt mange frivillige timer i opbygningen af arbejdet, og er i dag ansat som projektleder. Men det var en lang vej at nå dertil, fortæller hun:
”Det har været en lang proces, som har krævet meget tålmodighed. Vi har afholdt stormøder og været ude og tale med de enkelte menighedsråd. Sognene er jo forskellige, og præster brænder for forskellige ting”.
Men til sidst landede de i 2021 på en samarbejdsmodel, hvor provstiet betaler projektlederens løn, mens de enkelte aktiviteter finansieres lokalt i sognene eller af fondsmidler, §18-midler, osv. I bestyrelsen sidder en repræsentant fra hvert sogn, så man sikrer, at alle sognene har ejerskab til samarbejdet og aktiviteterne.
Netop forskelligheden mellem sognene gør, at de byder ind med forskellige ting. Sprogcaféen og det kreative værksted foregår i én kirke, et andet sogn inviterer nydanske familier på sommerferie i regi af Folkekirkens Feriehjælp, og alle fire sogne har taget ansvar for at lægge hus til de tværkulturelle spisearrangementer. På den måde deles arbejdet og de økonomiske udgifter til aktiviteterne ud på de forskellige sogne.
Og faktisk begynder dem, der er engagerede, nu også at bevæge sig på tværs af sognegrænserne:
”Nogle af de frivillige er begyndt at komme til arrangementer på tværs af kirkerne. Fx er der kommet frivillige i sprogcaféen fra nabosognet”, siger Priscilla Kjær Lassen.
Fællesskab på tværs af kulturer og kirkesamfund
Et særligt træk ved arbejdet i Hvidovre er, at selvom det er et folkekirkeligt arbejde, så kommer de frivillige fra både folkekirken og forskellige frikirker. Dermed bliver Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde ikke kun et fællesskab, som bringer folk sammen på tværs af kulturer, men det er også et arbejdsfællesskab af frivillige fra forskellige kirkesamfund.
Projektlederen har etableret en arbejdsgruppe, hvor kernefrivillige fra både folkekirken og frikirkerne koordinerer det daglige arbejde sammen. Hun fortæller, at de frivillige er helt afgørende for arbejdet.
”Nogle af de frivillige er gode til fondsansøgninger, mens andre er gode til planlægning af aktiviteter. Nogle er gode til den sociale kontakt eller til aktiviteter for børn, mens andre kan lide at stå i køkkenet eller løse praktiske opgaver.”
Læs mere om Hvidovre-Kirkernes Tværkulturelle Samarbejde på www.tværkultureltfællesskab.dk
