Migrantledere kan måske snart ansættes som lokal-præster i folkekirken

Skal der laves en associeringsordning, så migrantmenigheder kan blive en del af folkekirken med dertil hørende rettigheder og pligter? Skal migranter kunne være medlem af både en migrantmenighed og folkekirken? Skal migrantledere, som ikke lever op til de formelle uddannelsesmæssige krav for at blive ordineret i folkekirken, have mulighed for at fungere som lokal-præster i en afgrænset rolle over for en menighed, der taler et andet sprog end dansk?

Disse spørgsmål drøftede biskopperne på deres seneste bispemøde i begyndelsen af maj måned på baggrund af en rapport med anbefalinger vedrørende migrantmenigheder og folkekirken, som Folkekirkens mellemkirkelige Råd udsendte i januar 2017. Rapporten er udarbejdet efter et grundigt udvalgsarbejde med Københavns biskop, Peter Skov Jakobsen, som formand.

Efter at have drøftet rapporten med udvalget besluttede biskopperne at videresende rapporten og dens anbefalinger til kirkeministeriet. Af bispemødets referat kan man læse:

”Biskopperne takker udvalget for et meget grundigt arbejde, og finder det vigtigt, at der reageres hurtigt og anbefaler derfor, at rapporten fra Det Mellemkirkelig Råd lægges til grund for et udvalgsarbejde i kirkeministeriel sammenhæng med henblik på snarligt at vurdere mulighederne for de kristne migrantmenigheder og deres tilknytning til folkekirken, om nødvendigt ved lovgivning.”

I Folkekirkens Asylsamarbejde, som er en arbejdsgren under Folkekirkens mellemkirkelige Råd, glæder vi os over tiltagene hen imod at give de nye danske borgere en større plads i folkekirken. Det ligger godt i forlængelse af den danske frihedstradition og er et stort skridt på vejen til at nytænke folkekirkens identitet som folke-kirke i et samfund, hvor folkets etniske og kulturelle sammensætning er under forandring.

Samtidig er det en absolut nødvendighed, hvis vi vil fastholde de mange nye arabisk- og farsi-talende, som er blevet en del af folkekirken, at der udvikles og understøttes et lederskab blandt disse grupper. Mange har nemlig behov for – som supplement til den lokale tilknytning til sognemenigheden – at være en del af kristne fællesskaber på deres eget sprog og på deres egen kulturs præmisser.

Hvis reglerne ændres i forlængelse af rapportens anbefalinger betyder det, at en vigtig dør bliver åbnet. Men det er ikke nok. Hvis migranter for alvor skal finde sit hjem i folkekirken kræver det også, at de lokale migrantmenigheder og sognemenigheder går ind af den dør og prioriterer at gøre brug af de nye muligheder. Derfor arbejder vi på sekretariatet med et strategisk fokus, hvor vi de kommende år vil bistå lokale menigheder, som ønsker at arbejde konkret og målrettet med disse spørgsmål.

Af Søren Dalsgaard